King’s Light Infantry: Crops

King’s Light Infantry har modet til at arbejde med en iørefaldende rock, der både har kant og nerve, samtidig med at de vil kunne begå sig på den mere brede scene. Næste gang vil jeg dog se frem til et mere sammenhængende og helstøbt album, hvor melodierne har fået med sporene og slår over i strakt galop.

Århusianske kavalerister får luft under hovene og blæser til angreb

Da den århusianske kvartet udsendte en demo sidste år, fik de et par gode ord med på vejen, med ønsket om at de arbejdede videre med deres spændende lydbillede og få mere fast grund under fødderne. Nu er deres første EP Crops på gaden, og de seks numre hænger stadig rigtig fint sammen i en melankolsk og ambitiøs folk-noir rock. To af numrene er gengangere fra demoen, og det er tydeligt, at de repræsenterer det materiale, som De Lette Infanterister har arbejdet målrettet med. Slutresultatet er absolut godkendt, og bandet har fundet den stemning og lyd, som indeholder bandets karakteristika.

Lyden er stadig en Interpol-light, garneret med et touch af Arcade Fire, som er en stor inspirationskilde, og med en let melankoli i Mathias Slots vokal som en ung Robert Smith eller David Eugene Edwards fra 16 Horsepower/Wovenhand.
Slægtsskaberne med nævnte bands er evidente, men det forfriskende ved King’s Light Infantry (KLI) er, at de har modet til at arbejde med en iørefaldende rock, der både har kant og nerve, samtidig med at de vil kunne begå sig på den mere brede scene. Det er en svær balancegang, og ofte falder man enten i den sorte undergrundsgrav eller bliver til høflig rock med forbrugervenlige hjørner. KLI holder fint balancen og leverer en taktfast og karakteristisk rock, uden de store armbevægelser, men med masser af ambitiøse tiltag og fine detaljer i deres varierede spil.

Det er både enkelt og omfangsrigt på samme tid, og skal man sige noget negativt om Crops, er det måske manglen på et fuldstændig overbevisende sangmateriale. Det bedste nummer ”Leaving a Kid” har potentialet til noget større, og her rammer KLI nerven i den nedbarberede lyd, som er varemærket hos eksempelvis Interpol. Hvis de har modet til at bevæge sig ud ad den tangent, kan de blive rigtig interessante. Det er ambitiøst, men der er ingen tvivl om, at bandet har både talentet og retningen. Næste gang vil jeg dog se frem til et mere sammenhængende og helstøbt album, hvor melodierne har fået med sporene og slår over i strakt galop.

Written By
More from Carsten Meedom
Crippled Black Phoenix: (Mankind) the Crafty Ape
Med deres femte album tager Crippled Black Phoenix (CBP) på endnu en...
Read More
0 replies on “King’s Light Infantry: Crops”