07.10.10 – Naja Rosa – Lille Vega

Man føler sig hurtigt hensat til en anden tid, hvor instrumenterne får lov at tale deres sprog og elektroniske beats og synth endnu ikke har sneget sig ind på lydsporerne. Rock’n’Roll, soul og vigtigst af alt, masser af kærlighed definerer Naja Rosa og hendes musik.

Rock’n’Roll, soul og vigtigst af alt, masser af kærlighed

En lidt kedelig og vindfuld torsdag aften er lille Vegas teakklædte rum fyldt til bristepunktet og kulden udefra aftager hurtigt og afløses af en fugtig varme. Da Naja Rosa og bandet går på, har undertegnede spændt ventet en tyve minutters tid på, hvad en GAFFA-anmelder efter hendes debut på SPOT erklærede, er den nye store stjerne på den danske musikscene.

Naja Rosa indtager scenen og omfavner fra første tone hele salen med sin røgfyldte, mørke stemme, der kæler for de fremmødtes øregange. Den dejligt simple opstilling med trommer, guitar og bas med følgeskab af kor med tamburin, smykker hendes stemme. De forskellige instrumenter får lov til at træde frem i lydbilledet og det klæder hendes kompositioner, at det instrumentale spor er relativt simpelt grundet de få instrumenter.

Teksterne har en overbevisende troværdighed på trods af, at Naja Rosa synger på engelsk, hvilket nok kan begrundes med, at hun i længere perioder har været bosat i USA. Flere af numrene rummer en vis portion nostalgi og har en tyngde, der ofte rammer lige i hjertekulen. Sange om mistet kærlighed, veje man ikke skulle have valgt som ved nummeret “Fallin”, men også om byer der brænder af fest, kraft og lyst i nummeret “Set it On Fire”. Koncerten er hele vejen igennem utrolig stemningsfuld. Særligt da nummeret “Mountain of Love” spilles mere end bare fornemmer man hendes nærvær og intensiteten og dybderne i hende og hendes stemme. Naja Rosa spiller sig med denne sang, der er en hyldest til livet og skrevet umiddelbart efter hendes far Thomas Koppels død, direkte ind i publikums hjerter. Klapsalverne kan næsten mærkes som en taktfast rumlen i brystet.

Både i sangenes tematik, kompositionerne og genrerne kan det endvidere tydeligt høres, at Naja Rosa er inspireret af den amerikanske musikscene. Særligt perioden omkring 70erne har sat sit præg og minder én om The Doors, Janis Joplin og andre legender. Og det virker i overbevisende grad! Man føler sig hurtigt hensat til en anden tid, hvor instrumenterne får lov at tale deres sprog og elektroniske beats og synth endnu ikke har sneget sig ind på lydsporerne. Rock’n’Roll, soul og vigtigst af alt, masser af kærlighed definerer Naja Rosa og hendes musik.

Aftenen blev afrundet på vidunderlig vis, da Naja Rosa modigt vovede sig ud i en coverversion af “Riders On the Storm” som ekstranummer. Det gamle Doors-nummer fra ’71 klædte hendes stemme og ditto. Dette aftenens sidste nummer samlede på mange måder de musikalske tråde og de forskellige strømninger i Naja Rosas bagkatalog.

Naja Rosa har i høj grad overbevist denne lytter, der gerne vil medgive, at hende Naja Rosa – hun kan altså noget særligt.

More from Christine Hovgaard Jensen
EMA: Past Life Martyred Saint
Past Life Martyred Saints giver mest af alt lyst til at opleve...
Read More
0 replies on “07.10.10 – Naja Rosa – Lille Vega”