Den danske debutant Tanja Appehl træder ind på musikscenen som singer/songwriter i den følsomme og hygsommelige ende af popskalaen. Det er den bløde, varme og akustiske lyd, der er det primære indtryk på Tremolo Heart, der byder på masser af fine og udmærkede melodier, men som samtidig ikke har ret meget kant eller ret mange peakpunkter. Således bliver den bløde og pæne overflade stort set ubrudt fra start til slut, og det gør albummet til en oplevelse, der er kendetegnet ved at have et fint og pænt niveau, men som også bliver for ensartet i længden.
Det er fintpoleret og finpudset i udtrykket fra åbneren ”Leave America”, og stemningsmæssigt veksler det fra det varme og hyggelige til de triste kærlighedssange om at miste. Højdepunkterne findes på ”Transfer”, der er lidt skarpere i sin melodi, og som er dragende i udtrykket.
Generelt synes Tanja Appehl at levere sangene på sangenes præmisser, og hun fremstår i højere grad som sangskriver end som sangerinde. Først på det afsluttende nummer ”Tremolo Heart” træder Tanja Appehl for alvor frem og markerer sig som en stærk og intens vokalist, og hun finder en langt højere grad af nærvær frem, end det der ellers kendetegner albummet.
Således er det som om, at fokus i høj grad har været på at skabe et album, hvor alt er perfekt til det yderste af fingerspidserne. Det er lykkedes, og det er selvfølgelig fornemt. Men det er også lidt for mange af de sikre kort, der bliver spillet, og det betyder, at indtrykket bliver lidt for blødt og finpoleret, og det er for få gange, at Tanja Appehl viser de store vokale styrker, hun besidder.
Der er gode grunde til at tro på Tanja Appehl. Hun slår næppe igennem med Tremolo Heart – men hun slår sit navn fast som talent med et klart potentiale.
