Ti udsendelser fra TV-manden
David Sitek slår normalt sine folder i TV On The Radio. Med det band har han udsendt tre fremragende album og TV On The Radios særegne blanding af indierock, postpunk, electronica, soul og funk er i høj grad båret af Siteks fine melodifornemmelse og multiinstrumentale inputs i samarbejde med Kyp Malone og Tunde Adebimpe´s helt igennem unikke stemmer og vokale udtryk.
Under aliaset Maximum Baloon får Sitek luft for sine mere dansable og elektronificerede sider. I projektet Maximum Ballon får han udlevet alle de stimuli, han synes at have overfor clubscenen og som måske ikke er helt forenelige med hovedbandet. Inspirationen kom efter Siteks matrikelskifte fra New York til Los Angeles, hvor underholdningen i bilen udgjordes af adskillige Nile Rodgers produktioner, som afstedkom afsmitning på eget materiale.
Til lejligheden har Sitek hidkaldt ti gæstevokalister, som alle sætter hver deres respektive fingeraftryk på sangene, og man må sige at Sitek har et perlende øre for gode valg af sangere til sine melodier, der for størstedelens vedkommende holder et forbløffende højt niveau.
Produktionen er lækker og albummet emmer af spilleglæde, drive og legelyst fra Siteks hånd. Der er kælet for detaljerne og på størstedelen af skiven er Maximum Baloon simpelthen en fryd at lytte til. Der er masser af svedig bund i de bastante beats som nærmest oversvømmer albummet og melodierne er pakket med solide grooves.
De vokale input leveres af veletablerede sangere som Karen O, David Byrne og begge de udtryksfulde sangere fra moderbandet, men også af mig mere ukendte navne der har det tilfælles, at de skubber numrene i den rigtige retning, som dermed ender med at hæve sig fra den gennemsnitlige dusinvare til små opløftende bekendtskaber. Majoriteten af de ti numre sætter sig så behageligt i kroppen, at man gerne tager en runde mere, når albummet lakker mod enden.
Singlen ”Groove Me” groover stærkt og saftspændt op til lir, med en tyngde så sveden springer ud af afspilleren. Funkguitaren slår sig for alvor løs og river nummeret direkte ud på dansegulvet. ”Young Love”s electro-pop, sunget cool og rigt af Katrina Ford, er tunet ind på fortidens meritter fra new romantics konger som Visage og Blancmange og den ville have gjort sig fantastisk på Steve Stranges hedengangne London-klub The Blitz.
”Absence Of Light” sparker røv med en herlig tung oktavbas, som ryster husets fundament, mens Tunde Adebimpe som vanligt synger ekspressivt og giver sit besyv med i udformningen af et hamrende effektivt stykke electrosoul. Kyp Malone kører ”Shakedown” igennem Prince territorium, med falsetvokal og seksuel karisma. Den får med hele pivtøjet, og det bliver over the top og for meget Minneapolis-funk for min smag.
”Communion” er en fed synthbasker med cheesy oldschool orgeltoner, mens Karen O synger kælent og sexet hen over den syntetiske, men svedige bund. Pladens scoop ligger ubetinget hos den ikonografiske indiedronning. ”Tiger” er albummets fast-forward track, hvor galopperende beats suppleres af lynende lavstemte synths der falder med knivskarp præcision og Aku Oracca-Tetteh´s glasklare vokal, mens blæsere og funkguitar fuldender festen. ”The Lesson” er molstemte stemninger af mørk klaver og støvede triphop beats svøbt i strygersovs, mens Holly Mirandas vokal læner sig op ad Goldfrapp.
På ”Apartment Wrestling” gentager David Byrne meritterne fra Talking Heads, i hvad der snildt kunne have ligget på deres mesterlige 80´er plade Speaking In Tongues. En slags ”Burning Down The House” blot udsat for en moderne maskinpark, som får yderligere liv af et stort arsenal af swingende horn. Byrne er altid et bekendtskab værd med sin sitrende vokal istemt funkspasmer og sin ustyrligt ledeløse fremtoning.
Selvom der er øjeblikke af kreativ stilstand, formår Sitek at holde min interesse fangen gennem de meste af Maximum Baloons energiske electrofunk og han må hjertens gerne lave en opfølger i fremtiden.
