Gudfaderen der bare bliver ved at imponere
Neil Youngs koncert på Orange Scene blev skudt igang efter en times massiv regn. Bedst som man troede, at man skulle overvære tre timers maraton, holdt regnen op få minutter før Young entrerede den store canopy-scene.
Ind trådte tre damer i oldschool countrydress og spredte halm på scenegulvet. Herefter trådte Young ind med en akustisk guitar og en mundharmonika. Fem klasssikere uden andre virkemidler blev det til, herunder en dejlig version af “Heart of Gold”, en fremragende “The Needle and the Damage Done” og en hjerteskærende smuk “Mother Earth (Natural Anthem)” leveret på gammeldags trædeorgel. Ikke et øje var tørt efter den sang.
Så kom tre mænd i hvide overtræksdragter og sprøjtede scenen af med masser af damp, hvorpå det purunge backingband Promise of the Real trådte til og koncerten gik nu ind i sin elektrifiserede fase.
Bandet var synligt glade og spillede op mod Young med ærefrygt i øjnene. Det var tændt og perfekt samspil med den aldrende gudfader, de præsterede under den tre timer sublime seance.
Især en gnistrende intens version af “Love To Burn” der i dagens anledning var vokset fra ti til tyve minutter, uden det var ét sekund for langt. At det mastodontnummer kom imellem “Winterlong” og en frapperende smuk “Powderfinger”, siger noget om mandens store katalog af perlesange.
“Mansion on the Hill” kom også i en flot og virkelig velspillet udgave og det var især under numrene fra Ragged Glory af der for alvor blevet gået til stålet og fyret godt op under soloerne. Her blev smadret igennem, men også groovet og jammet til den store poetiske guldmedalje.
Efter en fuldfed lukker med en fuldstændig suveræn udgave af “Rocking in the Free World”, hvor jeg garanterer at ALLE på pladsen sang med, troede man ikke det kunne gøres bedre og mere fyldestgørende, men Young vendte såmænd tilbage med en overjordisk og helt igennem frenetisk version af “Love and Only Love”, der lige blev forlænget i forhold til den i forvejen lange albumversion på Ragged Glory til ære for alle os måbende publikummer.
Efter tre timer i verdens bedste selskab, takkede Young og Promise of the Real af med et kæmpe gruppekram og kærligheden lyste ud af de mennesker, jeg stod iblandt.
At den 70 årige mand, kan præstere ikke alene en fantastisk koncert, men rent faktisk levererede den bedste koncert, han har spillet nogensinde på dansk grund er utroligt.
Mageløst..!!
