Det danske poesilandshold. Den titel blev vi tilkendt af en yderst veloplagt Peter Sommer i et propfyldt Store Vega onsdag aften. Netop at spille for et udsolgt Store Vega var første gang for den efterhånden ganske folkekære troubadur fra Skanderborg 8660 og noget han flere gange tydeligt berørt nævnte og så som en mission accomplished efter mange år i branchen. Vi tager den sgu én gang til i oktober, råbte Sommer med henvisning til denne tours afslutning på samme venue. Og mon ikke der vil være en del der indløser billet efter aftenens smittende oplevelse i det gamle Folkets Hus på Vesterbro.
Sommer har tidligere turneret med Tiggerne, men har på denne tur allieret sig med et bundsolidt band bestående af stærke kræfter som Lars Skjærbæk og Søren Zahle på guitar, Jacob Haubjerg på bas, Anders Bach på trommer, Selina Gin på vokal og kor og vennen Palle “Orgelpalle” Hjort som altid på tangenter. Holdet der spiller med på seneste spritnye album Verdens Volume. Skjærbæk og Bach har ligeledes produceret albummet, så det er folk der er tæt på og helt fortrolige med materialet. Alle kunne såmænd nævnes for de spillede fortræffeligt, men jeg vil nu især fremhæve Bach, der holdt en stram og groovy bund gennem samtlige 85 min. Og så Selina Gin der sammen med Sommer løftede flere sange til smukkere luftlag. Det viste sig krystalklart på “Din Idiot (Jeg skulle have været din idiot)” hvor de to sangere sang face to face i en rørende nærmest fransk chanson. Hold op hvor var det bevægende og gåsehudsfremkaldende at overvære.
Koncerten åbnede med en afstemt og nedbarberet “Hvad sker der i dit hoved?” der efterfulgtes af “Ruller asfalt på” der løftede sig live. Jeg har ikke nået at få Verdens Volume helt ind på livet endnu, så det var spændende hvordan de nye numre ville fungere live. Og her stod det krystalklart, at samtlige numre fra den plade bestemt havde det godt i en livssituation. Eksempelvis “Broerne i Paris” og “Svanejagten” blev helt forrygende i livesetting. Funky, pokkers groovy og fandens dansable fremstod de og man dansede med for de var ganske enkelt umuligt at lade være. “Rødt Kort” fra Sommers mest larmende og vrede plade Til Rotterne Til Kragerne til Hundene blev leveret i en lang version med pågående tungt anslåede trommer og fede synthgrooves, der mundede ud i en guitarduel mellem Sommer og Zahle. Sådan skal dén sgu skæres!
Lyden er god i aften og hver enkelt instrument står tydeligt og rent. Scenen er enkelt sat med et draperet bagtæppe og diverse Sølvsimilitæpper langs siden. Et par glødelamper i hver side, der ved håndens hjælp på afstand kan skrues op og ned som en slags lys-theremin.
De bruges en enkelt gang af Sommer, som understregning af sangens tekst. Publikum er engagerede og følger Sommers anvisninger om at danse eller løfte armene i vejret, når han opfordrer til det. En enkelt mand i skjorte og slips på balkonen løfter ikke armene og det påpeger Sommer i en munter tone, så både han og publikum får et smil på. Der er i det hele taget en god kontakt mellem Sommer og publikum og folk er velvillige til at følge ham aktivt og griner, når han spøger. Ingen tvivl om at folk finder ham sympatisk.
Inden “Undskyld mit undskyld” ryger Sommer ud i en fortælling om fortiden og hvordan disclaimer er sĂĄ oppe i tiden. Senere inden “Ud over kanten pĂĄ en rund planet” sættes igang, siger Sommer lidt om de udfordringer vi stĂĄr i lige nu omkring klimaet og det giftige politiske verdensmiljø inden de nostalgiske og dystopiske linjer – “Hvem vil du kysse i din gadedør/ Mens den verden du kеnder styrter sammen/ Farvelkys til alt det som vi havde før/ Mens den verden vi kender styrter sammen” Tanker og eftertænksomhed fylder rummet, men heldigvis holder Sommer sig fra lange politiske og meningsdannende ytringer. Han forstĂĄr som garvet entertainer, at vi primært er her for at more os og nyde noget god musik.
“Vi der valgte Mælkevejen” er et eksempel pĂĄ, at et i forvejen forrygende nummer pĂĄ plade, kan blive skudt af live sĂĄ det bliver endnu bedre. Efter “Elskede at drømme, drømmer om at elskes” suverænt smittende basspil – det nummer ÉR den bas – lukker Sommer hovedsættet af som altid med “8660”. Sommers ækvivalent til danske hiphopperes opvækstsange. Overalt omkring mig synges der med af fuld hals og folk vil sĂĄ nødigt koncerten er slut.
Vi får da også lige to ekstranumre. Hjort og Sommer sætter Valby Bakke igang og den fremstår næsten mere fuldendt i denne ind til benet version. Less is more. Men ind træder holdet til en majestætisk afslutning med fuld plade. Stærk udgave og den er bestemt med til at man igen køber ind på den gamle traver. “Verdens Volume” bliver det sidste fra en særdeles oplagt frontmand med et yderst velspillende band i ryggen.
En koncert som ikke havde sjove gimmicks eller ekstravagante indslag. Blot en klassisk rockkoncert uden så meget pis. Masser af glæde, brede smil og god stemning. Et sted det var rart at befinde sig. Og hvem vil undvære det. Mon ikke vi ses igen til oktober Peter?
