For helvede hvor gør det ondt (og godt)
Heavy Winged er spot on som bandnavn, for der er uendelig langt imellem bands, hvis tyngde kan sidestilles med den nordamerikanske trios.
Guitarist Ryan Hebert, bassist Brady Sansone og trommeslager Jed Bindeman spiller en næsten ubærlig fortættet instrumental noiserock på deres 45 min. lange album Sunspotted. De tre kompromisløse kvarter fordeles vel at mærke over kun to numre!
Så er man advaret eller anbefalet alt efter temperament og tålmodighedstærskel.
Da de, for genren så sjældne, iørefaldende riffs efter adskillige minutter slipper sit tag i lytteren, overtages ”Breathe Life” af de mere klassiske, grimme og grumme noisefavntag fra helvedes forgård. Hylende feedback bruges som modellervoks isat pigtråd, mens tempoet sættes kraftigt ned. Faktisk så langt at det momentant er på nippet til at gå i stå. Trommerne tæskes nu i sejtrækkende snegletempo, mens bækkenerne træffes adspredt. Den grumsede og mudrede effekt vrides skånselsløst som skærende sludge-metal på et stålvalseværk over de næste 15 min.
Er man ynder af 20 min. skærsildslignende støj, pint, plaget og bøjet igennem stort set fraværende rytmestrukturer, indeholdende uigennemsigtigt mange lag, i en bevidst fraværende produktion, ja så kan man droppe årets tandlægebesøg og i stedet indtage en auditiv udboring af de taktile sanser på Sunspotted.
”Vapour Trails” viser hvor dygtige Heavy Winged er til at skabe særdeles uhyggelige stemninger i deres langstrakte og avantgardistiske støjunivers. Deres magmabastante droner lyder som en blanding af et vulkanudbrud og supernovaer på kollisionskurs. Det er sindssygt effektivt det amerikanerne terroriserer os med og så uhyggeligt, at man på én gang er bjergtaget og rystet i sin grundvold. Her er trioen tæt på, at overgå kuttemestrene i Sunn O))) i monumentale resonansflader og tektonisk vægtfylde.
Det nummer skal spilles højt og det kan fandme flytte bjerge og oceaner i en kæmpe fejende syndflod af knusende og knugende lyd. 24 minutters imponerende og sansebombarderende voldtægt af psyken.
”Breathe Life” – konfronterende og ubehagelig, helt efter hensigten.
”Vapour Trails” – overvældende og grænseløst smuk på sin egen gruopvækkende facon.
Hermed anbefalet!
