Varme toner i kold KB Hal
Det var med en smule frygt i kroppen, at jeg denne lørdag vinteraften nærmede mig KB Hallen. Alt for ofte har jeg oplevet elendig lyd under koncerter i den lille sportshal, og når et godt navn som Deftones kommer til København, ærgrer det mig, at koncerten placeres i KB Hallen.
Coheed & Cambria (3/10)
Under opvarmningen med det konceptuelle og progressive metalband Coheed & Cambria tegnede det ikke for godt. Entusiasmen hos forsanger Claudio Sanchez fejlede som altid ikke noget. Under hovedparten af koncerten var hans ansigt skjult under hans store, lange krøllede hår, og hans bemærkelsesværdige spring og headbanging gav liv på scenen, og den halvt fyldte hal blev varmet fint op. Men her stopper rosen også. Med det glimrende bagkatalog Coheed & Cambria har i bagagen, havde jeg regnet med noget større og bedre. Kontakten til publikum var ikke til stede, og efter bare 50 minutter forlod New York-bandet scenen uden et ord. Nok var de kun opvarmning, men dog et glimrende navn – på papiret. Hverken lydmæssigt eller i entusiasmen på scenen, var de i aften imponerende, og det flotte opvarmnings-navn skuffede fælt.
Deftones (8/10)
En halv time senere var alt som forvandlet. Hallen var blevet tæt på fyldt op, og scenen var bygget delvist om. Man fornemmede, at noget større og bedre var på vej. Med deres nyeste album Diamond Eyes er Deftones i år blevet genaktuelle, og med deres fem, nærmest tidløse, forrige albums, var der i valg af setliste nærmest garanti for høj kvalitet. Chino Moreno havde fået sit eget høje podie midt på scenen, og her indtog han straks sin position med armene i vejret, og med et brøl fra salen skød Deftones koncerten i gang med ”Around the Fur” og ”My Own Summer (Shove It)”, og allerede kort efter under ”Elite” var Moreno en tur nede blandt publikum, hvilket for alvor fik KB Hallen på kogepunktet.
Starten med 4-5 ældre numre var intet mindre end perfekt, og det lod til at være præcis hvad der var brug for efter den kolde dukkert under opvarmningen. Deftones’ nyeste skive fejler dog intet, og nye numre som ”Prince”, ”Cmnd/Ctrl” og titelnummeret holdt fast i det høje energiniveau, som den gode start havde lagt for dagen. Det var kun under de meget få langsommere numre, at publikum virkede utålmodige. De var kommet for at få en fest med Deftones, og den aftog heldigvis kun i meget få og korte perioder.
Chino Moreno var veloplagt, og den energi han lagde for dagen, havde en stor del af æren for koncertens høje niveau. Hans brug af podiet og hans løb mellem scenens sider tændte salen, og på intet tidspunkt gik det ud over hans skiftevis skrigende og afdæmpede vokal.
Sammen fik Sacramento-kvintetten KB Hallen ned med nakken i aften – rent lydmæssigt. Deftones gav alt hvad de havde, og de gjorde det i to fulde timer. En aften der var startet koldt, vådt og så endda med dårlig opvarmning, endte svedigt og kraftfuldt og uden de store ridser i lakken.
