Charmerende legesyge mellem pop og jazz
Den danske sangerinde Clara Bryld har tidligere leveret vokal til blandt andre Efterklang. Nu står hun på egne musikalske ben, og hun debuterer med et overbevisende og fint album, der underholder i zonen mellem lettilgængelig klaverpop og den lidt dybere og mere kantede jazzblå, stemningsmættede tone.
Sangene veksler mellem de små fortættede fortællinger, der bakkes op af legesyge klaverdetaljer og fint sammensatte arrangementer, og så de mere melankolske og dybtfølte sange, der i mere afdæmpede og følelsestunge rammer sniger sig afsted på med tyk jazzinspiration.
Albummet indledes et sted midt imellem det hele med ”Sunbeams, Ships and Snowflakes”, hvor der truttes lidt i trompeter, melankolien flyder tykt under den drømmende og charmerende overflade, der understøttes af finurligt kantede klaverstikkerier.
Efter en lettere caribisk drejning bliver det for alvor jazzet på ”Sunday”, der dog stadig fastholder det legende udtryk, som er medvirkende til, at det aldrig bliver kliché-agtigt, selvom mange af sangene er skruet sammen omkring klaveret og med de begrænsninger, det kan sætte.
”The Devil May Care” er ganske enkelt en fremragende oplevelse, der igen tager afsæt i den lettere caribiske inspiration. Fremragende melodi, der åbenbarer sig i mellemstykket, mens percussion og klaver kæmper om at give den mest anderledes trampe-agtige rytmiske fremdrift bag Brylds uskyldige men samtidig karakterfulde vokal. Et suverænt nummer, der følges på af den mere mystisk prægede ”Animals” og den sødmefulde popsang ”Swim With The Sharks”, der har en smuk melodi og en legende tilgang til det melodiske drive, der skaber en fin fremdrift i sangen.
”The 10th Love Song” er Clara Bryld, når hun for alvor viser, at hun mestrer jazzen med udtryksmæssige variationer i vokalen, mens nummerets arrangement ligeledes spænder vidt på stemningsspektret. ”A Bag Of Anger” er endnu en udmærket klaverpop-sang, mens ”R13” er en tidløs og smukt indbydende sang med fornem melodi og med et drømmende, sødmefuldt og melankolsk udtryk.
Det bliver en tand mere jazz-blåt i nuancen på den ligeledes fornemme titelskæring ”On Your Wall”, mens det hele lukkes af med den småstøvede ”Still On My Mind”, der er et stemningsfuldt punktum på et fornemt album, der dog har enkelte numre, der godt kunne undværes og et par unødvendige gentagelser undervejs.
Clara Bryld imponerer på sin solodebut, der byder på smuk sangskrivning, fine arrangementer, et stærkt udtryk og en charmerende og gribende legesyg tilgang til en afart af popgenren, der er lys, let og munter samtidig med at der er dybde, melankoli og meningsfulde fornemmelser. Det er aldeles godt gået.