Mads La Cour: Har du hørt det?

Der er masser af godt talent i Mads La Cour, der skal finde lidt mere præcist ind til sit eget udtryk og sin egen sangskrivningsstil, hvis han skal skille sig ud i den store mængde af artister i denne genre. Det musikalske niveau er bestemt på højde med mange af de andre i genren, men der skal mere til, hvis man skal gøre sig bemærket.

Kompetent, interessant – men lidt for sikker debut

Mads La Cour er et ganske nyt navn på den danske singer/songwriter-scene. Og der er en markant charme ved debutalbummet Har du hørt det, men albummet lider også lidt af genreforvirring og lidt for mange og lidt for tykke referencer til den store mængde af andre danske kunstnere i præcis samme genre.

Man kan ikke sætte en finger på det musikalske talent og den sangskrivningsmæssige evne til at fange lytteren i humørfulde og rare omgivelser. Tekstmæssigt kunne jeg godt tænke mig, at Mads La Cour formåede at hæve niveauet en smule. Fortællingerne er kompetente beretninger fra hverdagslivet på godt og ondt, og der er en vis fare for at blive lidt tung og gammeldags i sproget, når temaerne hører hjemme her. Sprogligt er det umuligt at høre om La Cour er 66 – eller 26, som det er tilfældet. Lad da gerne alderen smitte af på teksterne, der ikke behøver rime helt så klodset, som det er tilfældet.

Mads La Cour viser en enorm spændvidde i materialet på albummet, hvor der varieres fra den mere direkte og modne pop til lidt mere eksotiske toner som på f.eks. ”Vi synger posen fuld”. Men lidt for ofte er det lidt for tydeligt, om det er Tobias Trier, der har inspireret (”Har du hørt det” og ”Fagre nye tider”) eller om det snarere er Thomas Buttenschøn, der senest har ligget i CD-afspilleren “(Jeg går og går”). Sådan kunne man finde referencer på de fleste numre, og det er lidt synd.

For der er masser af godt talent i Mads La Cour, der skal finde lidt mere præcist ind til sit eget udtryk og sin egen sangskrivningsstil, hvis han skal skille sig ud i den store mængde af artister i denne genre. Det musikalske niveau er bestemt på højde med mange af de andre i genren, men der skal mere til, hvis man skal gøre sig bemærket, og det skal blive spændende at se, om denne debutudgivelse er første skridt på vej mod et stærkere udtryk.

Lykkes det at finde frem til et sådan, så kan Mads La Cour sagtens nå samme status som Trier, Buttenschøn, Nøhr og alle de andre.

Written By
More from Morten Wamsler
Phoenix: Wolfgang Amadeus Phoenix
Når der kommer for mange finurligheder og overflademystik i forgrunden, så ryger...
Read More
0 replies on “Mads La Cour: Har du hørt det?”