Svensk sangskriver med gennembrudspotentiale
En af Sveriges mest ansete sangskrivere er klar med et nyt album, som absolut har potentialet til endelig at give ham det gennembrud, han længe har lænet sig op ad. Ikke blot i Sverige, men også her i Danmark, hvor de følsomme, intense og stærke sange, der leveres med sjæl og en masse på hjerte, bør få samme anseelse som på den anden side af broen.
Tomas Anderson-Wij åbner albummet med ”Jag hör dig dåligt”, som er en smuk og inderlig åbner med intensitet og stærk sangskrivning og meget på hjerte. ”Svenska Zombies” bryder jeg mig ikke så meget om – egentlig en fin melodi med lille minimal akustisk guitar-akkompagnement, men helheden rammer mig ikke så stærkt. Som om det hele ligger i vokalen, der bliver for storladen, og som ikke får samme inderlighed.
”Allt är bättre än ingenting” har en større eksplosivitet og elektricitet i arrangementet, og det klæder faktisk nummeret stærkt, selvom Tomas Anderson-Wij er allerstærkest, når han lader følelserne og intimiteten have det klare overtag som f.eks. på ”Om det var Gud”, der starter helt skrabet med akustisk guitar, let kor – og ganske anonyme, men alligevel understøttende effekter. Nummeret slutter med let klaver-tilsætning, men man bemærker det knapt – så fint og balanceret er dette smukke nummer sammensat.
Titelnummeret ”Spår” er lidt i samme spor, men selve sangskrivningen er lidt større anlagt her, omend arrangementet stadig er helt minimalistisk med den akustiske fingerspillede guitar og de nænsomt og ultrapræcise vokalharmonier. Der mere fut i tempoet på ”Det ligger i luften”, der stadig er stærkt skruet sammen, men hvor jeg savner det tætte nærvær og intense præg, der får Tomas Anderson-Wij til at fremstå enestående på de bedste numre.
At arrangementer med lidt mere indhold også kan fungere i dette univers bevises imidlertid på ”Mine dåliga gener”, der atter skyder sig sylespidst ind i hjertet på lytteren, og det samme gør den atter afdæmpede ”Sov ut alla bilder av oss”, der med smuk melodi og et flot harmonisk akustisk arrangement for flere guitarer, er fornemt sammensat.
Blandt albummets allerbedste numre er den følsomt stærke og smukke ”Stjärnorna”, der måske vil være lidt for følelsesladet til nogle, men jeg hører Tomas Anderson-Wij fra sin absolut stærkeste side her. ”Allt” er en fin afslutter med lidt mindre tilgængelighed end albummet som helhed, men samtidig er der en stor dybde og masser af lag at gå på opdagelse i.
Tomas Anderson-Wij er ikke et navn, der vækker så megen genklang herhjemme i Danmark, men i Sverige anses han som en af de store sangskrivere, der hele tiden har været på nippet til at bryde igennem for alvor. Det burde ske med dette smukke, personlige og intense album, der placerer ham som en aldeles interessant kunstner fra broderlandet.
