The Eighties Matchbox B-Line Disaster: Blood & Fire

The Eighties Matchbox B-Line Disaster har med Blood & Fire smidt et album, der både med eksplosiv effekt vælter ud af højttalerne og som effektivt kryber godt og grundigt ind under panseret. Hudløs, krads og heftig rock for elskere af lyd som eksempelvis The Birthday Party og (tidlig) Nick Cave, The Cramps og deslige.

Klassealbum fra The Eighties Matchbox…

Blood & Fire kan roligt betegnes som et comeback-album fra det Brighton- baserede band, da sidste langspiller ligger tilbage i 2004. Så The Eighties Matchbox B-Line Disaster, der blev dannet i 1999 og som debuterede i 2002, er langtfra at betegne som særligt produktive. Men hvad gør det, når man så pludselig popper op i den offentlige bevidsthed igen, med et så stærkt album som Blood & Fire.

Albummet følger op på bandets notoriske horror rock, der med masser af kant og saft og kraft leveres fra åbneren – førstesinglen ”Love Turns To Hate” – og tracklistens tolv sange ud. Og fandme, det er eminent rockmusik, som The Eighties Matchbox B-Line Disaster disker op med her. Genremæssigt henter de lyd og inspiration fra punk, garage, rockabilly, goth og noget surf. Men det er ikke kun bandets smeltegryde af rock-inputs, der gør, at bandet i den grad stadigvæk er værd at lytte til. Det er ikke mindst deres drive og nerve, som river og rykker og sparker læsterligt røv. Lyden og attakket er ondt, beskidt, larmende, eklektisk og eminent serveret via en stribe drevne sange af høj kvalitet.

The Eighties Matchbox B-Line Disaster har med Blood & Fire smidt et album, der både med eksplosiv effekt vælter ud af højttalerne og som effektivt kryber godt og grundigt ind under panseret. Hudløs, krads og heftig rock for elskere af lyd som eksempelvis The Birthday Party og (tidlig) Nick Cave, The Cramps og deslige.

En af de bedste rockskiver længe. Jeg er solgt!

Written By
More from Steen Bech
Shit Robot: From the Cradle to the Rave
Det store drama og de markante overraskelser er der ikke på From...
Read More
0 replies on “The Eighties Matchbox B-Line Disaster: Blood & Fire”