Iceage: New Brigade

Iceage åbner året med en af de mest overbevisende danske debuter i mands minde. Måske holder forhåndsbegejstringen ikke hele vejen. Men at lytte til New Brigade er noget af det mest håbefulde, man kan give sig til i denne mørke tid.

Vi folder håbets faner ud

Iceage åbner året med en af de mest overbevisende danske debuter i mands minde. Måske holder forhåndsbegejstringen ikke hele vejen. Men at lytte til New Brigade er noget af det mest håbefulde, man kan give sig til i denne mørke tid.

Det er den helt rigtige debut på det helt rigtige tidspunkt. Efter et tiår med Claus Hjort og dårlige Radiohead-kopier blæser Iceage den danske scene til atomer med et så kraftfuldt statement af en debut, at vi skal langt tilbage for at finde noget tilsvarende.

Når man lytter sig igennem New Brigade, sidder man også i sit stille sind og håber, at vi aldrig, aldrig, aldrig nogensinde kommer til at se dem på en rød løber til P3 Guld. Og forhåbentlig er sangene på New Brigade af en sådan kaliber, at det går langt over statsradiofoniens radar. Man kan kun håbe.

For håb er virkelig, hvad man sidder med mellem hænderne, når man famlende åbner New Brigade. Kan dette virkelig være rigtigt? Så ungt? Så friskt? Så uspoleret? New Brigade lyder ikke som noget andet, der har rørt den danske rockscene i årtier.

Skiven er ikke lang. Det går dejlig hurtigt. 24 minutter i alt. På numre som “Count me in” bliver man blæst væk på lidt over et minut. Men det er også alt rigeligt. Det er hurtigt, pågående, skramlende, uskønt, medrivende.

Med en vis Peter Peter involveret i pladen er det kun alt for nemt at skrive om 1977 og noget med Rødovre Statsskole. Og kolde sjæle vil måske anføre, at man har hørt det hele før for tredive år siden. Men Iceage er meget mere end det. New Brigade er også lavet efter det friske pust, som f.eks. Arctic Monkeys kom med. Det er lyden af en helt nyt generation. Og den har sit eget distinkte udtryk. Og hvad Iceage ikke har af raffineret sangskrivning, har de til gengæld af energi og originalitet. New Brigade tager os for alvor ind i et nyt årti.

Engang udtrykte et engelsk orkester det på denne måde:

Living in the Ice age.
Searching for another way,
Hide behind the door,
We’ll live in holes and disused shafts,
Hopes for little more.

Det er det spinkle håb, Iceage bringer med sig. Lad håbet fra New Brigade blafre i vinden.

More from Thomas Ladegaard
Darling Don’t Dance: Bare Frames (EP)
Tre kvinder. Bas, guitar og trommer. Fem sange på en kompakt EP....
Read More
0 replies on “Iceage: New Brigade”