Thulebasen: Gate 5

Alene bandnavnet er nok til at elske dem. Og Thulebasen har med albummet Gate 5 taget et markant skridt fremad på den danske scene i en fri og hypnotisk form, hvor sangene spilles frem og kulminerer i den 18 minutter lange og ekstravagante “Felaia”. Ind imellem går der for meget øvelokale i den. Men når Thulebasen er bedst, er speederen i bund og readymades spyer ud fra basen.

Den frie hypnotiske form

Alene bandnavnet er nok til at elske dem. Og Thulebasen har med albummet Gate 5 taget et markant skridt fremad på den danske scene i en fri og hypnotisk form, hvor sangene spilles frem og kulminerer i den 18 minutter lange og ekstravagante “Felaia”. Ind imellem går der for meget øvelokale i den. Men når Thulebasen er bedst, er speederen i bund og readymades spyer ud fra basen.

Thulebasen er et af de mest markante navne fra selskabet Tambourhinoceros, hvor også Iceage huserer. De bands markerer noget befriende nyt på den danske scene. Her er originalitet og modet til konsekvent at forfølge sit kunstneriske projekt.

For Thulebasen betyder det, at hele den tyriske musik rulles ud i en koncentreret optagelsesproces over få dage og med heftige ompulser fra øjeblikket i en art musikalske readymades. Her mixes studieoptagelser med tidligere liveoptagelser. Her indgår samtaler og mumlerier som lydtapet i til tider hypnotiske mønstre.

Inspirationskilderne står i kø lige udenfor studiet, men det mest bemærkelsesværdige ved Thulebasen er måske, at de har fundet deres egen frie cut-up form.

Det er sine steder simpelthen kreativt eksploderende. Andre steder bliver det mere øvelokake imploderende. Bastante temaer gentages og en velgørende sax sniger sig ind i lydbilledet.

Det starter med “Raga Gemini”, som generøst byder lytteren velkommen indenfor på Gate 5. Her er Thulebasen måske i sit dunkende es. Basen er bedst i sit hypnotiske melodiske hjørne. Værst når man fornemmer, at nu går der øvelokake i den. Thulebasen skal helst have speederen i bund.

Og lige som der går lidt for meget hypnotisk gentagelse i det hele på vej ud til Gate 5, sidder man i sit stille sind og afventer det store forløsende øjeblik, der får albummet til at stikke afsted til egne galakser. Det kommer i form af det over 18 minutter lange nummer “Felaia”, hvor der bygges op til et dirrende crescendo. Lige netop dér fungerer Thulebasen allerbedst i sin frie form.

Thulebasen kan være et mørkt og indelukket sted at opholde sig. Gate 5 sætter en tyk streg under, at der sker forløsende ting netop nu. Der er nordlys på vej.

More from Thomas Ladegaard
Dub Tractor: Sorry
Dub Tractor er den smukke lyd af isolation og fravær. Anders Remmer...
Read More
0 replies on “Thulebasen: Gate 5”