Langsomt findes en vej i mørket
Debutalbummet fra Sacrarium er ikke hoppet på den mere melodiske version af blackmetallen, som fx Satyricon begår sig i på deres seneste udgivelser, men er i stedet stærkt inspireret af blackmetal af den gamle skole. Dette høres tydeligt på albummet, og understøttes ydermere af pressemeddelelsens udsagn om at Sacrarium skulle være i musikalsk slægtskab med et navn som Gorgoroth. Det er med andre ord ikke en lettilgængelig lytteroplevelse, man har at gøre med på March to an Inviolable Death, især ikke hvis man, som undertegnede, er mere vant til den melodiske version af genren. Albummet åbner sig dog mere og mere efter flere gennemlytninger, uden at det dog nogensinde kommer til at fremstå som radiovenligt eller noget, der kunne mindre derom.
Nummeret ”Heartless Visions”, en titel som i øvrigt virker en smule malplaceret i forhold til genren, virker først en smule rodet, men folder sig ud og bliver halvvejs inde meget mere melodisk, en afveksling, som er imponerende og gør nummeret til et af højdepunkterne på albummet. ”In a Circle of Death Seraphs” er derimod et af de bedste eksempler på Sacrariums stærke bånd til old school blackmetallen. Sammen med den instrumentale ”Terribilis Est Locus Iste” viser nummeret Sacrariums force udi hurtige trommer og langsommere, og ofte meget fængende, guitarriffs som er et af kendetegnene ved blackmetal, både af den ældre og nyere skole. Det er dog ikke hele albummet, der byder på mindeværdige numre, bl.a. er ”Demolish by Himself” en noget kedelig oplevelse, men kvaliteten højnes jo mere man lærer albummet at kende, således at de mest interessante sange giver et overordnet godt indtryk af denne sorte debut.
