Momentvist imponerende dansk folk/americana-debutant
Den danske gruppe Chasing Grace debuterer med et selvbetitlet album fyldt med sange, der bevæger sig i området mellem folk, country, americana og singer/songwriter. Af og til går der lidt for meget heste- og træsko i sangene, men det overordnede indtryk er, at vi her har at gøre med en dansk trio, der på sjælden vis formår at skabe kombinationen mellem de store følelser og den helt jordnære intimitet.
Ser man bort fra de mest hit-orienterede numre, der kan være på nippet til at virke en smule forhippede på at komme i radioen, så er numre som ”Waiting For Life”, ”Nobody Is Alone”, ”Into The Darkness” og ikke mindst den bragende fornemme ”The Best Days” absolut værd at komme efter.
”Waiting For Life” er sangskrivningsmæssigt fin, arrangementet er fyldt med følsomhed, og det hele får et ekstra skud på den jordnære stemning af en velbehandlet mundharpe. ”Nobody Is Alone” dyrker folk-præget lidt mere intensivt, men selvom jeg et par gange undervejs frygter, at der pludselig skal ske en udvikling i pompøs retning a la Runrig, så holder Chasing Grace fødderne på jorden og sikrer at nummeret fremstår stærkt og bliver holdt i stramme tøjler fra start til slut.
”Into The Darkness” er smuk og skrøbelig americana, når det er mest gribende smukt. Og det er, når numrene får lov at stå så rå og skrabede som her, at Chasing Grace er klart stærkest, omend ”The Best Days”, der er albummets indiskutable højdepunkt, har et lidt større arrangement. Men her kan sangskrivningen holde til det, og helheden løfter sig på dette nummer til albummets højeste niveau.
Jeg kan ikke lade være med at lade min helhedsvurdering præge af uheldigheder som de mest hitforhippede numre og den kiksede afslutter ”If Only I’d Cared Enough” med smør-oppustede kæmpe-strygere. Men det ødelægger ikke helhedsindtrykket af, at Chasing Grace er et positivt bekendtskab, der på deres topniveau er rigtig interessante og medrivende at være i selskab med.
