Ensformigheden er altoverskyggende
Endnu en kunstner fra Moribounds pladeselskab giver sit bud på en version af blackmetalgenren, og det er ikke et bud på genren, som ville blive solgt for et højt beløb, hvis det var på auktion.
Bag navnet Mortualia står musikeren Shatraug, som før har begået sig i andre metalbands, og som ifølge Moribound er en velanset kunstner. Nu skal Moribound naturligvis ikke klandres for at lyve i deres pressemeddelelser, men det er svært at finde noget positivt at sige om Mortualias nyeste, selvbetitlede udgivelse. Det er tydeligt at høre, Mortualia gerne vil ramme den klassiske, old school form for blackmetal, især gennem en ret ringe produktion, som jo, paradoksalt nok, er et tegn på kvalitet i den genre. Denne del opnås da også til fulde, men derudover er der ikke noget interessant ved albummets lyd: Sjældent har denne anmelder lagt øre til noget så ensformigt! Hvis ambitionen har været at få hele albummet til at lyde som én lang sang, så er det lykkedes ud over alle forventninger, men det er ikke en god ting. Det er utroligt svært, for ikke at sige umuligt, at høre forskel på de seks numre (hvor det sidste er et bonustrack), der med deres imponerende længde på 13-18 minutter flyder ind i hinanden på uskøn vis. Tempoet veksler stort set ikke på numrene, og guitarlyden heller ikke.
Med en forside, der prydes af mørke, tågede bjerge og sangtitler som ”Devoid of Warmth” og ”Cold and Grey” er man ikke i tvivl om hvordan Mortualia ønsker at fremstå rent image- og genremæssigt, men det er ikke nok, når musikken er så kedelig som tilfældet er. Og som om det ikke var nok er vokalen med sin hysteriske, skingre og insisterende skrigen stort set ikke til at holde ud at lytte til.
Old school blackmetal har i mange tilfælde en slags skrigende vokal, men det kan altså gøres meget bedre end det er tilfældet hos Mortualia. Håbet for Mortualias fremtid er så sort som de norske fjelde, og selvom vi har med blackmetal at gøre, skal det bestemt ikke opfattes som en kompliment.
