Storbystemme fra lilleputø
Sindri Már Sigfússon. Gentag navnet og forestil dig en brægende fåreflok op ad en stejl bjergside, som egentlig er en ulmende vulkan, der leverer varme til de nærliggende kilder og askeskyer til det europæiske luftrum. Og du er ikke engang i nærheden af, hvad denne islandske DIY-kunstner har som musikalsk signatur. Sigfússon er først og fremmest en meget personlig melodiskaber, der trækker på storbyrødder som Beck og på stemningsskaberne fra tilsvarende islandske Múm og Sigur Rós.
Sigfússon har også allieret sig til lejligheden med nogle lejesvende fra bla. førnævnte Múm, der giver de 12 skæringer en livestemning og en følelse af et tilstedeværende band – til forskel fra debuten Clangour fra 2009, hvor kunstneren selv stod for alle instrumenterne, indspilningen og produktionen. Der er med andre ord en større dybde og variation i de enkelte numre og en større detaljerigdom på Summer Echoes end på de tidligere udgivelser fra Sigfússons hånd, hvilket er ganske klædeligt. Det er stadig elektroniske rytmer og low-fi, som vi kender det, men med en ekstra dimension af spillede instrumenter og en dertil hørende klædelig grus i maskineriet som på eksempelvis ”Rituals”, hvor guitarerne får lov til at skære ridser i den sympatiske og meget moderne storbyfolk.
Der er masser på spil på Summer Echoes, og giver man albummet en chance for at krybe ind i sjælen med alle sine farver og stemninger, er der en fin og kantet belønning på den anden side af bjergvæggen.
