Blandet fornøjeligt dansk indie-folk
Bjarke Bendtsen er klar med sit andet album under navnet The Migrant. Amerika følger op på Travels in Lowland, der bestod af primært akustisk indie-folk, der i momenter var overbevisende og medrivende, mens der andre gange manglede lidt gnist. Særligt når intensiteten blev sat helt frem i lydbilledet, var albummet en overordentligt stor fornøjelse, og derfor er det måske heller ikke helt uforståeligt, at det netop er det intense og nærværende udtryk, der er blevet omdrejningspunktet for det nye album.
Desværre er det også blevet så meget omdrejningspunkt på enkelte numre, at de intense og medrivende stemninger i perioder antager en drejning, der mere minder om klagesang og jammer. I bestræbelserne på at koble de store stemninger med en tydelig tilstedeværelse langt fremme i lydbilledet, bliver vokalen for ofte en altoverskyggende størrelse, der tager fokus fra de fine arrangementer og melodier.
Det gælder ikke mindst på numre som ”Everywhere You Go” og ”2811 California Street”. Til gengæld vises vejen til noget, der virkelig fungerer, på den bluesprægede og lækre ”The Hurricane” og den ligeså blå ”Why Two?”. Blandt andre successer findes den melodisk velklingende ”Molehills”, og at Bjarke Bendtsen fortsat er stærk, når det hele holdes så simpelt som muligt, er klart og tydeligt på ”It’s Alright Heart”, der også får lov at vokse sig til en større størrelse i en fin og let skramlet opbygning.
Der tages også livtag med de lidt hurtigere numre, uden at det rigtig lykkes, og dermed ender Amerika med at blive en blandet fornøjelse at lytte til. Som forgængeren er der nogle klare styrker, men desværre er der ligeså mange svagheder, og derfor sidder jeg tilbage med en ny fornemmelse af, at The Migrant rummer rigtig meget godt, men at kun en lille del af det for alvor slipper ud.
