Charmerende voksenfortolkninger af børnesange
Laura Veirs har altid en skævt solskinssmilende melankoli over sin vokal. Og det seneste album skiller sig ikke ud fra den stil, selvom Veirs i sit nystiftede mor-skab har valgt at kaste sig over en samling børnesange. Men sjældent har børnesange været så charmerende og kunstnerisk interessante som i Laura Veirs univers, for reelt er her tale om et album af høj klasse.
Sangenes lethed og legesyge med både ord, remser og tonale crawls op og ned ad nodestregerne klæder Laura Veirs vokal til det ypperste, og de vidunderlige arrangementer, der er holdt helt ind til benet – og så alligevel med både barnlige og dybt modne effekter undervejs, står til tider som små uskyldige mirakler.
Jeg kunne godt undvære ”Jamaica Farewell”, men jeg vil aldrig give slip på den formidable ”Prairie Lullaby” med kikset jodlen, lap-steel, finurligt kor og smuk vokal. ”Jump Down Spin Around” er rendyrket overgearethed, som jeg måske ender med at skippe over efterhånden som albummet bliver mere og mere slidt. Til gengæld vælger jeg nok at sætte ”Why Oh Why” på repeat, for det at undre sig og stille nysgerrige spørgsmål til verden omkring, behøver man ikke glemme, blot fordi man er blevet så gammel, at man nu selv skal være den, der kan opfinde de kloge og ikke altid lige gennemskuelige svar.
Sådan kunne jeg blive ved, men vil blot nøjes med at give mine varmeste anbefalinger af dette album til alle, der nyder charmerende og ukomplicerede sange i varme omgivelser og interessante arrangementer. Det er børnesange – i voksne fortolkninger. Leveret præcist så fornemt, at de kan nydes af børn på børns præmisser – men samtidig giver en helt ny kant og mening, når de høres voksne briller.
Der er svipsere undervejs, men det altovervejende indtryk er, at Laura Veirs lykkes til næsten perfektion med at skabe et lille vidunder af en musikalsk mirakel-baby, når hun fører gode gamle børneklassikere ind i sit skæve og lunefulde indie-folk-univers. Det er både smittende, charmerende og medrivende.
