Med eksperimenterne i centrum
Amerikanske Xiu Xiu har ført en aldeles omtumlet tilværelse. Med Jamie Stewart som eneste bandmedlem, der har været med siden starten for ti år siden, har omskifteligheden i besætningen været ligeså bemærkelsesværdig, som den musikalske omskiftelighed der findes på det aktuelle album Always. Albummet er skabt som et band-album, hvor de øvrige medvirkende er Angela Seo, Bettina Escauriza, Marc Riordan og Devin Hoff.
Det er primært den eksperimenterende elektroniske indierock, der sætter dagsordenen, og det giver et indtryk af stor idérigdom, enorm energi – men også en usammenhængende og lidt vel spraglet attitude. Det bedste gennemgående indtryk af Xiu Xiu anno 2012 findes på numre som ”Hi”, ”Gul Mudin” og ”Joey’s Song”, hvor der er plads til 80’er-attitude, kølig elektronik, støjende synth-elementer og løjerlige indfald.
I perioder kammer energien over, og det bliver svært at overskue og rumme overgearetheden i numre som ”I Love Abortion” og ”Beauty Towne”. Til gengæld fremstår Jamie Stewart som en kompetent og karakteristisk vokalist på ”The Oldness” og ”Factory Girl”. ”Smear The Queen” er efter min mening det mest helstøbte nummer, der som en af de få skæringer på albummet bekender kulør med den stærke melodi som omdrejningspunktet.
Som helhed er Xiu Xiu mildest talt et løjerligt bekendtskab. Den eksperimenterende elektro-indie sender pile afsted mod de seneste fire årtiet – og måske frem mod de kommende. Der er mange interessante forsøg, og nogle gange lykkes de. Men den helt store sammenhæng er svær at finde, og derfor bliver dette album ikke blandt de mest mindeværdige.
