Syrehoveder træder monotoniens dans – igen!
Moon Duo består af Woodensjipslakajen, Erik Johnson, på guitar og hans ægtefælle, den skønne Sanae Yamada, som forvandler keybordet og rytmeboksen til et enerverende helvede, hvis man ikke er til det repetitive syrebad, man som lytter bliver hældt ned i på dette andet fuldlængde udspil fra den amerikanske duo.
Som på forgængeren Maze er midlerne enkle, nærmest rudimentære i deres form, hvor det udelukkende er guitaren, der går ind og tager favntag med stemningerne og bryder og modulerer sangene til et virvar af mærkværdige og usammenhængende forløb. Det, der alligevel får melodierne til at hænge sammen, er den konsekvente brug af det monotone og langstrakte tema, der liver gentaget i én uendelighed, koblet med en fin sans for det gode refræn og den slidstærke sang. På den måde har Moon Duo berøringsflader med klassikere som Beach Boys, T Rex, Jesus And Mary Chain i nøgen form, og man fristes til at sige ’naturligvis’ Loop, men Moon Duo benytter skamløst remedier fra alle mulige andre mere eller mindre genkendelige referencer, rører godt rundt i syresuppen, sætter strøm til, og vupti, ud kommer Circles.
Der er masser af guitareffekter, 70-agtige keyboardflader, en knastør rytmebox, der bare knokler derudad, og en duo, der tydeligvis hygger sig med det, de laver. Spørgsmålet er, hvor mange flere sange, der er i Moon Duo, for på et eller andet tidspunkt bliver det lige enerverende og ensformigt nok. Men i situationen, når man sidder med albummet inde på livet, virker det sgu meget godt.
