80’ernes 30 bedste albums: #30
Michael Jackson cementerede med Thriller sin status som superstar og satte nye standarder for den moderne musiker med sin fokus på koreografi og performance, det visuelle udtryk og den ambitiøse og unikke blanding af tidens musikalske tendenser. Han åbnede op for en nye type musikkunstner og ledte vejen frem for bl.a. sin søster Janet Jackson og ikke mindst den samtidige Madonna, der om nogen forstod og til stadighed (med svingende succes) forstår, at spille på de visuelle tangenter og ikke kun de musikalske.
Selv om der ikke er tvivl om størrelsen af Michael Jacksons bagkatalog fra tiden i Jackson Five og hans efterfølgende solokarriere, står Thriller ikke kun som en milepæl for Jackson, men for hele musikhistorien. Albummet er det bedst sælgende album nogensinde på verdensplan med 29 millioner solgte eksemplarer, og det markerede samtidig overgangen til en ny tid med segmenterede FM-radiostationer, musikvideoer på MTV samt en nyfortolkning af musikeren som performer og entertainer.
Jacksons kritikerroste album Off the Wall udkom i 1979, hvor AM-stationerne hovedsageligt bestod af top 40-50-lister, der spillede alle genrer – både hvid og sort musik. Men fra FM-båndets introduktion skete der en udvikling fra den brede mainstreampop på AM-båndet, til det nye sammensurium af smalle segmenterede radiokanaler, hvor målgruppen 12-24 år pludselig var delt i et hvidt og et sort publikum. To slags publikum, der hver især lyttede til mærkbar forskellig musik. Men med Thriller formåede Jackson og CBS Records, at transcendere datidens raceskel og bryde igennem på både de sorte og de hvide FM-radiostationer. Men først og fremmest på MTV, tidens nye dagsordensættende medie.
Forklaringen på Thrillers store succes kan måske spores til, at selskabet bag Jackson CBS Records var så smerteligt bevidst om albummets udfordringer grundet raceadskillelsen på radiokanalerne, at de lagde en særdeles gennemslagskraftig strategi for markedsføringen af albummet, og ikke mindst The Rising Superstar Michael Jackson. Men forklaringen ligger i lige så høj grad i den unikke blanding af Jacksons musikalitet og hans talent for performance og koreografi. Uanset hvad, så var der tale om rettidig omhu fra alle implicerede parter, kan man vist roligt sige.
Først og fremmest er albummet udtryk for en særdeles højtstræbende kunstner, der forstod at sammensætte et album med ni yderst potente numre, der den dag i dag stadig står stærkt både som singler og som album. Lyden på albummet er helt særegen og forstår at kombinere det dansable urbane med det poppede tilgængelige og give det en rocket og provokerende kant. Fra den første single med Paul McCartney på ”The Girl Is Mine”, der nok fik en lidt lunken modtagelse, men som blev den adgangsgivende sang til de hvide radiostationer grundet sin poppede ”hvide” lyd. Til andensinglen, den mere urbane ”Billie Jean”, der blev den første musikvideo med en sort kunstner på MTV, der samtidig lancerede Jackson og hans ikoniske dansetrin sammen med den efterfølgende tredjesingle, den rockede og kantede”Beat it” med Eddie Van Halen og Steve Lukather på guitar.
Producer Quincy Jones havde ellers et anstrengt forhold til den megen tid Jackson brugte på at øve dansetrin i stedet for at koncentrere sig om indspilningerne. Hans kritik skulle dog vise sig at være ubegrundet, da Jacksons særprægede koreografi sammensat med pladeselskabets satsninger på dyre og lækkert udførte musikvideoer rent faktisk blev adgangsgivende til de ellers hvide radiostationer og MTV. De to musikvideoer ”Billie Jean” og “Beat It” blev både Jacksons billet til succes hos både det hvide og sorte publikum, men blev i lige så høj grad MTVs superstjerne, der tiltrak seere til kanalen med spektakulære musikvideoer og provokerende koreografi.
Thriller står for eftertiden, som et ualmindeligt stærkt album, der trækker på inspiration fra det urbane, det poppede og det rockede i et mix og en produktion, der blev den moonwalkende kunstners vartegn og skød ham op i rotation om Jorden på grund af den helt rette timing og blanding i forhold til medier, musikverdenens status quo og hans famøse forståelse for musik og koreografi.
