Energisk, charmerende og attituderig guitarpop
Næstved-bandet Gasblå er klar med album nummer to, der har fået titlen Fabrikken. Og der er tale om iørefaldende popsange med masser af kant, guitar og attitude. Om det er fordi jeg selv er provinsdreng med mange ungdommelige minder fra Næstved-egnen, skal jeg lade være usagt, men for mig er det umanerligt nemt at træde ind i Gasblå-universet og føle mig til rette i deres fængende kombination af slet skjult rastløshed og en let tilgængelig og indbydende attitude.
Nok er alle numre ikke lige vellykkede, men når Gasblå rammer topniveauet, så formår de at skabe en sitrende stemning med eminent fængende melodier og tungt drivende guitarer i store lydflader. Det sker dels på albummets store højdepunkt ”Befri mig fra maskinerne”, fra den dystre og tungt slæbende ”Tinsoldat” til den drømmende og lyse ”Sommer kommer”. Selv en kærlighedssang som ”Du er så smuk” sidder lige i skabet.
Også ”Stejlt ned ad bakke” og den stemningsfulde og afdæmpede afslutter ”Provinsdreng” tåler rosende ord med på vejen, mens det bliver en tand for mystisk til min smag på ”Berlin” og ”Rebel” er på nippet til at være tomgangskørsel.
Der er mange om buddet på den danske pop/rock-scene, og når alt kommer til alt er det nok et spørgsmål om temperament, om man er mest til det ene eller det andet band i flokken. Ulige numre, Telestjernen og alle de andre har deres at byde på – nogle med københavnerattitude, andre med bonderøvstendenser. Gasblå rammer mere tæt på bulls-eye i forhold til mine præferencer, og det betyder, at Fabrikken ender som en af mine bedre dansksprogede pop/rock-oplevelser længe.
