Wild Nothing: Empty Estate

Wild Nothing, alias Jack Tatum, imponerer på denne EP, hvor han ikke bare demonstrerer en god smag, men også stort talent for både at lave gode sange og interessante lydtapeter. Er man ikke bekendt med Wild Nothing, og sætter man pris på drømmepop og Brian Eno, kan man roligt starte med Empty Estate.

cover-WildNothing-EmptyEstate-2013-300x300

Wild Nothing imponerer på EP

Ikke engang et år efter at Jack Tatum, også kendt som Wild Nothing, udsendte sit andet album, Nocturne, er han klar med ep’en Empty Estate. Hvor Nocturne var en homogen og ganske vellykket omgang drømmepop, som netop er blevet Wild Nothings varemærke, er Empty Estate mere eksperimenterende, hvilket Tatum da også selv erkender, dog uden at bryde radikalt med hans tidligere stil. Med syv numre med en spilletid på knap en halv time, er der næsten tale om hvad der ville svare til et fuldlængde-album i LP-æraen, så man kan med en hvis ret betragte dette som mere et blot en mellemspil.

Til trods for udsagnet om eksperimentering, starter Empty Estate ganske tilforladeligt med “The Body in Rainfall” og “Ocean Repeating (Big-Eyed Girl)”, der begge har den samme blanding af popmelodier og store, synthesizer-flader, som også prægede Nocturne – dog har sidstnævnte sang et effektivt,  kantet guitarriff, der ikke ville lyde helt forkert på en math-rock-plade.
Højdepunktet er det første af to instrumentalnumre, “On Guyot”, der meget smagfuldt er en hyldest til Brian Enos tidlige ambientnumre fra Another Green World, hvor der er endnu var tale om lyttemusik i modsætning til bare en baggrund af lyd. Selv om “On Guyot” med sine seks minutter er EP’ens længste nummer, føles det ikke som et sekund for langt. Resultatet er ganske dragende, og bliver kun bedre af at stå alene rent stilistisk. Også det andet, afsluttende instrumentalnummer, “Hackiko”, er meget vellykket, om end det mere falder i baggrundskategorien. De mest vellykkede regulære sange på ep’en er “Data World” og “A Dancing Shell”, som ganske fantasifuldt hænger sammen. “A Dancing Shell” har et ganske ørehængende omkvæd, og refererer med sine spoken word-vers til Talking Heads.

Heldigvis for Jack Tatum, har han ikke bare god smag, men er også en meget kompetent musiker. Selv i hans mindre velskrevne sange, sker der nok i arrangementet til at interessen fastholdes. Er man ikke bekendt med Wild Nothing, men sætter man pris på drømmepop og Brian Eno, kan man roligt starte med Empty Estate.

Written By
More from Lasse Olsen
Steve Lukather: Transition
Transition er Steve Lukather på godt og ondt: når han er bedst,...
Read More
0 replies on “Wild Nothing: Empty Estate”