Clean Spasms er debutalbummet fra PRE-Be-UN, som er et enmandsprojekt signeret af Nicolai Koch, der tidligere har foldet sig ud i blandt andre Choir of Young Believers og Oh No Ono, og nærværende album lægger sig især i forlængelse af sidstnævntes alternative pop. Albummets største force er det store arrangementsmæssige overskud, Nicolai Koch lægger for dagen. Lydmæssigt er vi inden for en lo-fi-æstetik fyldt med simple trommemaskiner, spøjse guitarer og en stor palette af synths og diverse lydeffekter. Alle sange er opfindsomt arrangerede, og nye detaljer åbner sig ved hver gennemlytning.
Desværre er melodierne ikke helt i top, og kan i hvert fald ikke måle sig med de, der var at finde på Oh No Onos beslægtede svanesang Eggs. Stærke, ørehængende melodier er et helt centralt punkt i pop, uanset om den er (bevidst) alternativ eller ej, og dem er der ganske enkelt for få af på Clean Spasms. At Koch så samtidigt ikke har den mest ekspressive vokal understreger blot behovet for at ramme sangskrivningens ædle kunst. Når han finder de ørehængende melodier frem, bliver det til gengæld ret godt, som på “Alphabetarians”, “Bicyclist” og “X-Ray Pop”, der er albummets højdepunkter. Også den afsluttende ballade “Run to the Midden” er et ganske fint nummer, som giver det kun 26 minutter lange album en klædelig melankolsk udgang.
På Clean Spasms har PRE-Be-UN succes med et let genkendeligt lydbillede og opfindsomme arrangementer, mens det kniber mere med de gode sange. Hvis PRE-Be-UN havde holdt niveauet fra omkvædet i “Bicyclist” havde albummet været en del mere interessant, men der er desværre for mange forglemmelige sange til at karakteren kommer helt op at ringe.