Turbonegrene holder den hård
I 2005 stod jeg pligtskyldigt med min matroshat og skreg med på: “I got erection!”, da Turbonegro sidste gang spillede på Roskilde. Men kunne det komme så vidt igen? Den gang var det jo med dæmoniske Hank von Helvetes showmanship, som kørte bandets glamdødspunk sikkert i mål. Kunne den nye forsanger Tony Sylvester (”Duke of Nothing”) give publikum jern på?
Bandets fanskare – deres turbojugends – stod selvfølgelig klar på de forreste rækker og sikrede en varm velkomst for deres helte. Der blev lagt ud med ”Age of Pamparius” tilbage fra deres store gennembrudsplade Apocalypse Dudes fra 1998, et album, der sammen med Sexual Harassment fra 2012 blev rigt repræsenteret på denne solbeskinnede eftermiddag. Sidstnævnte er første album med Sylvester og den nye trommeslager Tommy ”Bad Boy” Akerholdt.
Men hvordan klarede de nytilkomne det så i bandets bizarre homoerotiske persongalleri? Akerholdt virkede lidt stiv og tillukket, men han kunne bedre gemme sig bag tønderne, mens det var Sylvester, der skulle sparke musikken ud over scenekanten. Det kunne han også – til en vis grænse. Sminken var lidt den samme, stemmen lidt den samme og også vommen, der blævrede lystigt i takt til sange som ”Selfdestructo Bust” og ”Back to Dungaree High”, og det sendte søde våde mindelser om den gamle forsanger.
Han havde bare ikke helt den samme timing som den gamle forsanger, og når han talte varmt om bandets forbrug af internetporno og hash fra deres besøg på Christiania, virkede det en smule indstuderet. Eksempelvis da han spurgte publikum, om de er klar til at blive wasted igen, og han umiddelbart efter tager en tår af sin vandflaske inden det i øvrigt glimrende nummer ”Wasted Again”. Det var heller ikke ligefrem en mandfolkepræstation, da det kun lige lykkedes Sylvester at holde Euroboy på skuldrene i tre sekunder af dennes guitarsolo. På et nummer som ”Mr. Sister” kommer bandet faretruende tæt på at være ren røvballerock, og der kunne Sylvesters stemme godt bruge lidt mere ”xxx-faktor”.
Men ellers spiller bandet fedt. Guitaristen Rune Rebellion er tilbagelænet som altid og Euroboy, der ligner en transvestit, der har fået tæsk, er suveræn på leadguitaren. Dem kender man, og det er bare ikke sjovt at være den nye kæreste, der som Sylvester skal stå til mål for den gamle kærestes fortræffeligheder. Bassisten Happy Tom får da også introduceret de to nye med overgearede sjofelheder til publikums begejstring, og da vi nærmer os det sidste ekstranummer, og publikum begynder at nynne med på omkvædet til ”I Got Erection” (måske den mest komplette sangtitel i rockhistorien) går Sylvester fra at være ”Duke of nothing” til at være direktøren for det hele.
Han deler festivalpladsen op i hashrygende hippie-danskere til venstre, der bare skal blive ved med at nynne, og cokesniffende norske yuppier til højre, der får lov til at synge omkvædet, mens svenskerne – ja de skal bare holde sig neutrale, som de plejer. Se så er der alligevel noget i bukserne, der begynder at røre på sig…
[nggallery id=179]