Meget mere end nostalgi
Psyched Up Janis’ gendannelse i 2013, var for en stor del af os en fantastisk nyhed. Særligt for os hvem debutalbummet Swell gjorde stort indtryk på os i vores gymnasietid i 90erne. Albummet gav trioen deres gennembrud i 1994, og må i dag regnes for at være et meget vigtigt album i dansk rockhistorie.
At de nu også skulle stå på Orange Scene lørdag på årets Roskilde Festival, gjorde kun genforeningen til en endnu større begivenhed. Og at bookingen var populær hos mange sås tydeligt ved, at plænen foran Orange Scene var godt fyldt op. Og lad os sige det som det er: På trods af tre gode studiealbum og et b-side album, så var Swell et af flere soundtracks til rejsen fra barndommen til voksenlivet for mange af os, og det var den nostalgi vi var kommet efter.
Nostalgi fik vi, da de lagde ud med ”I Died In My Teens”, og sikke en fest de tre på scenen fik sat gang i her. Hverken guitaren, bassen eller trommerne blev skånet, og det var befriende at opdage, at Psyched Up Janis havde tænkt sig at skrue op og trykke den af. De fortsatte med ”Vanity”, og de kunne ikke have valgt en bedre åbning end de to første skæringer fra debutalbummet. Sune Wagners støjguitar lagde sig tæt opad den originale lyd, og både Jakob Jørgensen og Jesper Yebo var benhårde i deres arbejde med at lægge en solid bund. Generelt var det de mest kendte og tempofyldte numre fra Swell der for alvor fik gang i koncerten. Det skete også på numre som ”Modest Us” og ”Chandelier”, og at dømme på kropsudskejelserne og ansigtsudtrykkene på publikummer i 30erne, så blomstrede nostalgien i fuld flor.
Vi blev mindet om, at Psyched Up Janis var andet end Swell, og at de udviklede sig, og faktisk fik sat et markant præg på dansk rock med de efterfølgende album Beats Me og Enter the Super Peppermint Lounge. Selv om størstedelen af koncerten i dag var fra debuten, så vakte det stor jubel at få et genhør med numre som ”The Stars Are Out” og ”Where The Lights Wont Shine”. Der gemte sig nemlig numre i bunden af godteposen, som mange af os var tæt på at have glemt.
Selv om der i dag sneg sig nogle tekniske kiks ind et par steder, så var det glædeligt at se, hvor meget Psyched Up Janis har fået ud af en genforening, der umiddelbart kun skal gælde for en række koncerter i 2014. Men det var mere end blot et nostalgi-trip. Det var en fornøjelse at høre, at de ramte en lyd tæt på originalerne, og hvordan de fik vist os hvordan en traditionel rocktrio sagtens skal spille Orange Scene op til dans kun med tre mand, en guitar, en bas og et trommesæt.
[nggallery id=203]