Langt fra Las Vegas
Det er gået stærkt for kvartetten Imagine Dragons fra Las Vegas, siden de i 2012 hittede med ”Radioactive” og debutalbummet Night Visions. Kort efter spillede gruppen for et udsolgt Store Vega og kun 7 måneder herefter i Falconer Salen. Deres mainstream stadionrock syntes at være på vej mod større scener i rekordfart. Sådan er det også gået siden. I år fulgte Imagine Dragons op på debuten med albummet Smoke + Mirrors. Denne gang med endnu større armbevægelser, og med enkelte numre hvor der var lagt et ekstra tryk på rockgenren og hermed en skæven til større scener. Det leder mig frem til mandag aften i et næsten udsolgt Forum i København, hvor Imagine Dragons igen gæstede Danmark.
Dan Reynolds er en karismatisk forsanger, og hans vokal kunne man ikke sætte en finger på i aften. Hans autoritet og ageren på scenen, er nok en af grundene til, at Imagine Dragons er blevet sat i bås med Chris Martin og Coldplay. Han bevægede sig primært på et plateau, der gik fra scenen ud blandt publikum, og derved var der en uheldig afstand mellem ham og resten af bandet, hvilket kun forstærkede den anonyme fremtoning, de andre havde. Bevares, der var både guitar- og trommesolo, men det virkede som et lidt forkrampet forsøg på at skabe et show på en lidt livløs scene, hvis man så bort fra det de flotte visuals.
Setlisten var en oplagt blanding fra gruppens to album, hvor jeg kun savnede ”Friction” fra Smoke + Mirrors. Her var den (lalle)glade ”On Top Of The World” en skuffelse. Ikke overraskende satte den gang i fællesdans og –sang, men i lyd og power fremstod den tam og ligegyldig mellem resten af numrene. Samples var nødvendige for at leve op til det storladne udtryk Imagine Dragons har på plade, og på numre som ”I Bet My Life”, hvis omkvæd er båret af et karakteristisk kor, virkede det kikset, at de fire amerikaneres vokaler blev overflødige pga. playback-koret, og at Dan Reynolds dansede rundt uden at synge. Generelt havde supplerende livemusikere eller korsangere kunne hjælpe med lidt liv og substans under koncerten.
Imagine Dragons leverede deres ørehængere med en ekstra skud power i aften, og det var sød musik for mit rockhjerte. Men som koncerten skred frem virkede de kraftfulde trommer mere som tomme tønder, der buldrede. Ikke at trommerne skal bebrejdes alene, men at forsanger Dan Reynolds flere gange skulle hamre på sin egen storetromme, og at alle fire medlemmer skulle lave et trommeshow under ”Radioactive”, virkede overflødigt, og der var på ingen måde noget imponerende og memorabelt over det.
Det blev en blandet oplevelse at møde liveudgaven af Imagine Dragons. Koncerten var god uden at imponere. Imagine Dragons virkede som fanget i et bur i form af det store Forum og deres eget opsatte sceneshow og musikalske ambitioner. Generelt ramte de til fulde deres niveau i forhold til de to album, men koncerten beviste, at det ikke altid er nok live. Indlagte tromme- og guitarsoler samt de mange fine visuals bag scenen, fremstod som effekter, der skulle kompensere for det rum, de fire musikere ikke alene kunne udfylde på en stor scene som Forums. Hatten af for at være ambitiøse og for at levere en stor koncert, som tilfredsstillede gruppens største fans, men jeg glæder mig til, at Imagine Dragons kommer tilbage med mere materiale og et sceneudtryk med mere substans, så ambitionerne kan blive fulgt til dørs, og med Las Vegas som hjemby, kommer vi nok ikke udenom et show til deres kommende koncerter.
[nggallery id=212]
