Ondt og lækkert
Der er gået ni år, siden Nick Cave & The Band Seeds sidst har besøgt Dyrskuepladsen, og forsanger og band er kun blevet bedre med tiden. Det beviste den australske sanger med skrå sikkerhed på Orange scene fredag aften, hvor han charmerede og overvældede sit publikum med et vidunderligt nærvær.
Der blev skudt med skarpt, fra første tone lød på scenen med “Jesus Alone”. Nick Cave sang lokkende ordene: “With my voice, I am calling you”, og hypnotiserede sit publikum, der var på fra starten. Det stod hurtigt klart, at Nick Cave & The Bad Seeds ikke bare ville tage den på rutinen, men var kommet for at nedlægge Orange og sætte deres uforglemmelige præg på dette års festival, og det gjorde de. De indledende akkorder til “Magneto” lød fra klaveret, og til folks henrykkelse sprang Nick Cave ned fra scenen og sang melankolsk serenade direkte til første række, mens han klemte hænder og udvekslede kærlighed med sine fans. Det blev et gentagende indslag i løbet af koncerten, der inddragede fans på første række i pit, omend ikke så mange andre. Resten af pladsen fik dog kærligheden at føle, da xylofoner og klaver spillede den brudte staccato rytme til klassikeren “From Her To Eternity”, mens der blev lavet distortion på violin. Nick Cave selv vred sin lange krop og lavede krumspring, mens han sang revsende og vredt. Det gjorde ondt på den gode måde. På første række gav han mikrofonen til publikum, så han kunne synge og skabe forbindelse til folk samtidigt. Og Orange lod sig nedlægge, villigt og gladeligt i løbet af en koncert, hvor Nick Cave kontrollerede scenen og sit publikum.
Der blev kræset for hardcore fans med nogle dybe dyk ned i bagkataloget. Til de nysgerrige sjæle, der var kommet for at se den legendariske musiker udfolde sig, var der også inkluderet nogle af de mere kendte sange. De fleste i mængden kunne nikke genkendende med på de indledende orgelakkorder til “Red Right Hand”, der også er kendt som temasangen fra TV serien Peaky Blinders. Cave croonede teksten, mens musikken leverede et bastant brag af en festeksplosion. Energiudladningen blev fulgt op med et øjeblik af ømhed og samhørighedsfølelse, da Nick Cave satte sig ved klaveret og spillede “Into My Arms”. Kærester kyssede, venner krammede, og alle sang med på omkvædet, mens havet af mennesker foran Orange svajede i takt med melodien. Det var en smuk og mesterlig udførelse, der lunede i den kølige aftenvind. Efter godt halvanden time på scenen lukkede og slukkede bandet med en voldsom, smadret udgave “Stagger Lee”, der blev fremført med masser af larmende guitar, mens en vrissende, hæs Nick Cave vrikkede med hofterne og bød op til en sidste dans. Det blev en formfuldendt, energisk afslutning på en pragtpræstation.
Nick Cave & The Bad Seeds havde skåret ned for antallet af numre, tilgengæld havde de skruet op for længden af sangene. Det fungerede godt for fans i pit, der sultent labbede de udvidede versioner i sig. Begejstringen var da også til at tage og føle på, da bandet og en sveddrivende Nick Cave gik af scenen, mens folk trissede opstemte ud i natten klar til næste formidable oplevelse.
