Alkymist: Alkymist

Alkymist er noget så sjældent som en vellykket hybrid mellem gotiske gyserstemninger, kombineret med YOB’s fodslæbende doom metal. Omnipotente udladninger af støj, iklædt betontunge rytmer, vækkes til live af Bjørnegs intense brøl.

Brutal skønhed i dødens poesi

Endelig kom den, den længe ventede selvbetitlede debut fra de danske betonhoveder, Stefan, Kaspar, Peter og Philip, tilsammen kaldet Alkymist. Siden EP’en Element blev smidt på gaden i januar tidligere i år, har bandet arbejdet hårdt på at få finpudset detaljerne i de seks numre, som varer hele 44 minutter. Der er tydeligvis lagt et stort arbejde i produktionen, og med Lasse Ballade bag knapperne er der da også undfanget en solid omgang doom / sludge med tyk og sovset bund i både bas og guitar. Samtidig er der lagt pauser af atmosfærisk skønhed ind, som giver musikken et anstrøg af noget smukt, æterisk og eftertænksomt indimellem de brutalt tunge passager af doom metal. Peter Bjørnegs hardcore vokal fuldender lydbilledet med lige akkurat den gotiske kant og snert, der transcenderer musikken ind i det swedenborgske rum, hvor liv og død smelter sammen med resten af nattens skygger og stemninger. Coverets grafiske design, udformet af kompetente Anders Kidmose, som blandt andet er kendt for sit arbejde med legendariske Traktor, sætter ligpletten over i’et i en helstøbt udgivelse, der fungerer nærmest perfekt på alle niveauer.

Referencerne er få, men signifikante. Der er en tydelig inspiration i Stefan Kreys måde at håndtere guitaren på fra Matt Pikes overstyrede effektpedaler. Samlet set spiller Krey mere på effekterne end reelt på guitaren. Grebene bliver trukket ud i evigheder, og effekterne fra pedalerne fylder tomrummet ud mellem trommernes og bassens dræbende langsomme anslag, så lyden virker som den gråhvide røg, der bølger ud af kanonerne. Philip Morthorst på trommer spiller med en enkel autoritet, men har passager, hvor en djævel tager over, forcerer tempoet og splitter de tunge marchrytmer til atomer på en befriende måde. Kaspar Lukes lavthængende bas bliver søndertævet med tilpas indestængt raseri og selvkontrol, som man forestiller sig prins Dracul har udført det de sekunder, kistelåget langsomt skubbes til side.

Som en mørkets ypperstepræst vækker han slumrende kræfter til live, og når først kroppen Alkymist begynder sin vandring mod dybere indsigter om død og ondskab – på godt og ondt – drages vi alle med ind i det begsorte univers af skræmmende stærke, men livsbekræftende krafter – tilbage til livets urkraft!

Karakter 9

Karakter

9
Written By
More from Carsten Meedom
30.03.13 – Dúné og 180° Virvar – Store Vega
Denne lørdag aften startede i det mørke og det lavmælte, og sluttede...
Read More
0 replies on “Alkymist: Alkymist”