Arkitekterne væltede huset
ARCHITECTS! ARCHITECTS! ARCHITECTS!
Der blev kaldt insisterende og taktfast på Architects tirsdag aften, kort før briterne skulle gå på scenen i et stuvende fyldt Store Vega. Camoufleret i scenerøg og kulørte lamper bagest på scenen, betrådte kvintetten scenen som fem silhuetter, inden showet eksploderede med nummeret ”Death Is Not Defeat”, som også er åbningsnummeret på gruppens nye album Holy Hell. Fra starten var jeg ikke tvivl om, at de var knivskarpe i aften. Lyden var perfekt og åbningen tydede på, at koncerten på ingen måde ville blive et nederlag for nogen.
De tunge huggende riffs fortsatte på ”Modern Misery”, og da den bidske ”Nihilist” blev sluppet løs, blev vildskaben i den fyldte sal også vækket. De første crowdsurfere sejlede nu hen over publikum, og som jeg husker det, var der under resten af koncerten ikke ét moment uden en surfer i salen. Intensiteten var nu tændt, og den holdt Arkitekterne fast i stort set hele koncerten igennem.
Architects gør sig i metalcore-genren og veksler mellem at være melodiske og brutale i udtrykket. Disse forskellige stemninger gik op i en højere enhed i aften. Når det var aggressivt var det kontrolleret til perfektion, og når det momentvis også blev storladent og sentimentalt, var nerven og intensiteten stadig til stede. Det kunne Sam Carter i stor grad tage på sin kappe, for hans skrigende og brølende vokal var pletfri, og temaerne om livet, døden, håbet og sorgen, som har fyldt meget på gruppens to seneste album, fik han sendt ud over scenekanten med en aggressivitet og nerve, som greb hårdt fat i os. Selv om Carter var suveræn, savnede jeg, at hans fire bandmedlemmer gjorde mere væsen af sig på scenen. De spillede såmænd sublimt, men lidt bevægelse på scenen og lidt lir til publikum kan gøre underværker.
I 2016 mistede Architects deres bandmedlem og ven, Tom Searle (bror til trommeslageren Dan Searle), til kræftsygdommen. Han var guitarist og den primære sangskriver, og hans sygdomsforløb og dødsfald har sat sit præg på temaerne på gruppens to seneste album All Gods Have Abandoned Us og Holy Hell. Tom Searle blev mindet inden aftenens næstsidste nummer ”Gone With The Wind”, som han selv har skrevet. Sam Carter brugte fem minutter på at fortælle om Tom og om gruppens krise efter dødsfaldet. Tvivlen om hvorvidt de kunne og skulle fortsætte, og udfordringen i nu at være i omdrejninger igen, har været stor, og taknemmeligheden for den opbakning de mødte i København var stor og dybfølt.
Architects er modnet, og i aften fremstod de stærkere end nogensinde. At en større eftertænksomhed også har ramt gruppen, kan (og vil) de ikke skjule i musikken. Deres bud på metalcore har nu flere nuancer og afstikkere, og selv om følelserne til tider er udenpå tøjet, nærmer de sig gudskelov aldrig emo-rock. Det var hæsblæsende og vildt og det blev leveret sikkert af de fem briter i aften.
