Den 24-årige danske sangerinde Ida Laurberg gik ud på en solbeskinnet Orange scene og lagde ud med nummeret ”Bænkevarmer”, der også er titlen på hendes længeventede debutalbum. Det tog dog ikke længe, før alle folk foran scenen kunne konstatere, at Ida Laurberg på ingen måde er en bænkevarmer.
Udstyret med en kæmpe kulisse komplet med et lille blåt hus a la det, vi alle kender fra Bamses Billedbog, og kæmpe røde blomster kom Ida Laurberg fint fra start. Hun var godt hjulpet af en ordentlig omgang tiltrængt solskin på Festivalpladsen og en heftig fanskare. Begejstringen var stor hos band og den unge sangerinde, der i dagens anledning havde taget en stribe gæster med sig.
Efter den humoristiske synthpopperle ”Håber din kæreste dør”, poppede Andreas Odbjerg ud af den lille blå hytte på scenen. Herefter fik masserne foran Orange sig en lille svingom til tonerne af ”Jeg ka’ rigtigt godt li’ dig”, mens der blev skrålet med på teksten og bundet fadøl i solen. Det var ganske enkelt dejligheden selv, og glæden blev ikke mindre, da Lamin stødte til festen under næste nummer ”god dag”, som tegner til at blive den næste sommer-landsplage. Senere gæstede Tina Dickow scenen på en ny endnu ikke udgivet duet med Laurberg, mens publikum blev slemt skuffede, da ”Stimulanser” tonede i højtalerne, uden at der var ikke en skygge af Tobias Rahim.. desværre. Det havde været toppen af gæste-kransekagen.
Men Ida Laurberg kan også godt selv, og hun fik demonstreret hendes fyldige soulbelagte vokal til fulde på hendes (efter eget udsagn) livefavorit ”Lige Før Lukketid”. Den langsomme ballade truede med at lægge en dæmper på affæren, men Laurberg fik samlet op og skabt en gigantisk fællesfest med afslutningen ”Terrier”. Her blev der sunget med, højt og tydeligt og gentagende gange, til folk nynnende trissede videre med pep og højt humør.
Ida Laurberg leverede varen og gav folk det, de kom efter: en uforpligtende, glad popfest med hjerte. Meget mere kan man ikke bede om på en solrig eftermiddag på Roskilde Festival.
