Bænch har på kort tid markeret sig som et af de mest interessante nye navne på den danske rockscene og trækker referencer fra både 80’erne, 90’erne og 00’erne.
Det er første gang, jeg oplever Bænch live, og jeg bliver hurtigt positivt overrasket. Allerede fra de første minutter mærker man, at bandet både har styr på deres ting og formår at skabe en stemning, der smitter af på publikum. De går på scenen med en cool attitude, men uden at miste jordforbindelsen – man kan mærke, at de er glade for at stå der.
Selvom jeg ikke kender deres sange på forhånd, er det nemt at blive revet med. Bandet spiller med overskud og energi, og deres samspil på scenen gør, at man hurtigt glemmer, at det hele faktisk er nyt for én. Det er svært ikke at lade sig rive med, når man kan se, hvor meget det betyder for dem at spille for et næsten fyldt telt.
Undervejs er der både plads til de mere energiske numre og de lidt roligere passager, hvor bandet får vist, at de også mestrer dynamikken. Publikum er med hele vejen, og stemningen er både afslappet og festlig – man fornemmer, at Bænch formår at samle folk på tværs af alder og baggrund. Det er her, at man mærker, hvordan deres kombination af pejlemærker som grunge og post-punk, men også bands som Franz Ferdinand og The Killers, gør, at de kan fange mange forskellige mennesker, men uden det bliver usammenhængende.
Koncerten slutter med bandet, der omfavner hinanden og tager imod publikums jubel. Jeg går derfra med følelsen af at have oplevet et band, der har både potentiale og format, og som allerede nu leverer en liveoplevelse, man ikke glemmer foreløbigt.
