Den 28-årige Faye Webster laver musik, der er lige del legesyg og eksperimenterende, mens hendes tekster afslører en sårbarhed, der høres i hendes luftige vokal. Det er en kompleks og dragende oplevelse at lytte til Faye Webster indie-melankolske country, og hun er ikke den oplagte social media stjerne med hendes lidt introverte musik. Men for et par år siden kom der kometfart i karrieren, da hun gik viralt på Tik-Tok med to af hendes ældre sange ”I know You” (2017) og ”Kingston” (2019). Pludselig udvidede hendes fanskare sig fra ældre indie-elskende musiknørder til at inkludere et yngre, kvindeligt publikum, der kunne spejle sig i Websters tekster og følelsesunivers.
Kombination af de to fangrupper sås tydeligt på Avalon fredag eftermiddag, hvor Webster viste, at hun laver musik, der er tvær-generationel med elementer af både bluegrass og indie pop.
Den amerikanske singer-songwriter fik spillet publikum varmt med ”But Not Kiss”, en modsætningsfuld sang med brudte rytmer og længselsfulde vokal. Sangen leverede en stærk start med melodrama og ængstelig intimitet. Men sangen afspejlede også den energi, som Webster gav fra sig koncerten igennem. Hun kommunikerede meget lidt med publikum, stod sjældent stille, gik hvileløst frem og tilbage på scenen, vendte ofte publikum ryggen og spillede individuelt med hendes bandmedlemmer. Det er hendes måde at optræde på, hvilket måske fungerer godt til en koncert med hende i et mere intimt rum. Men på festival, hvor det langt fra er alle, der kender hende og hendes musik, virkede det en smule distancerende at blive mødt med en fornemmelse af ennui fra sangeren.
Forudsætningerne var der ellers for en forrygende Faye Webster oplevelse, for hun spillede et set bestående af skønne perler fra hendes seneste album fra 2024 Underdressed at the Symphony og resten af hendes bagkatalog, der går 10 år tilbage. Stærkest stod ”Lego Ring”, der med sine støjende guitarer og dissonans brød den henad vejen lidt ensformige koncert. Et andet højdepunkt ”Cheers”, som leverede ren støjrock og bød på en fandenivoldskhed, der ellers var savnet. I sidste ende blev det hendes største hit, der afrundede koncerten – den drømmende og atmosfæriske ”Kingston”, der emmer af dovne sommerdage. Og således sendte Faye Webster festivalgængerne ud i regnen med en dejlig varm følelse i kroppen, om end med en lidet mindeværdig koncert i tankerne.
