Den bornholmske Astrid Sonne har en baggrund indenfor klassisk musik, og hun mestrer instrumentet bratsch, hvilket hun viste på Eos. Hidtil har hun primært arbejdet med minimalistisk elektronisk musik. På hendes seneste album Great Doubt har hun dog flyttet fokus fra det enkle til de mere komplicerede lydflader, hvor hun trækker inspiration fra klassiske kompositioner såvel som elektronisk, atmosfærisk pop. Kunstneren, der er bosat i London, arbejder også med audiovisuelle universer, hvor lys og billede sammen leverer den helstøbte oplevelse. Derfor havde hun helt specielt til dette års Roskilde Festival lavet en særlig visuel del til sin koncert sammen med kunstneriske samarbejdspartnere fra både London og København.
Men kan man kalde Astrid Sonnes optræden på Eos for en koncert? Det føltes og virkede mere som en performance, hvor lyd, video og sceneoptræden skulle smelte sammen og levere en sublim, sanserig oplevelse. Men den slags kræver ro og fordybelse for at kunne opnå den ønskede sammensmeltning af indtryk, og Eos er bare en vanvittig dårlig scene til det formål. Der er ingen mulighed for at skabe nogen form for rum, og Apollo brager altid techno i baggrunden, som overdøver alt.
Det var virkeligt synd, for i den rette setting kunne Astrid Sonne sikkert have leveret en magisk oplevelse. Hun har en skøn, følelsesrig, inderlig stemme, der kontrasterer med de store, bragende lydflader. Det skaber en interessant modsætning, som er ret hypnotiserende at lytte til. Det så glimtvis med et nummer som ”Do You Wanna”, hvor den tunge basrytme brydes af strygere og piano, mens Sonnes bløde vokal akkompagnerer musikken. ”Give my all”, der med sine trip hop rytmer blev bygget op lag for lag, var også et højdepunkt, ligesom den legesyge, atmosfæriske ”Staying here” stod frem som virkeligt fremragende elektronisk musik.
Men selv ikke en gæsteoptræden fra Chinahs Fine Glindvad, der sammen med Sonne har projektet Coined, kunne redde det overordnede indtryk af koncerten/performancestykket. Astrid Sonne optræden fik aldrig de rigtige omstændigheder til at kunne tryllebinde sit publikum som ønsket, og undertegnende gik en anelse slukøret fra Eos.
