Canadiske Cat Clyde bevæger sig i krydsfeltet mellem folk, blues, country og americana. Med sin markante stemme og forkærlighed for klassiske sangskrivningstraditioner har hun etableret sig som en af de yngre stemmer på den nordamerikanske roots og alt-folk-scene.
Og her er der rift om pladserne i disse år, så man kan godt regne med, at de musikere, der finder til Danmark, kan deres ting. Således også Cat Clyde. Hende og bandet er folk, for hvem livekoncerter er second nature, hvilket giver en løssluppen spilleglæde, der passer perfekt ind på en Roskilde-formiddag.
Således er det også folk, der ikke har travlt med at præstere, og det blev – særligt i starten af koncerter – lige lovlig loose, med flere omgange stemning af guitarer og lidt for meget spillen sig ind på hinanden i bandet. Men Cat Clyde hyggede sig vej gennem første halvdel af koncerten, og lod sin markante bluesinficerede stemme holde kursen.
Og hen imod anden halvdel hvor bluesen og den mere rockede americana fik lidt lov at folde sig mere ud, blev det også en strammere performance.
De mange genrer, som Cat Clyde lader sig informere af, kunne egentlig godt ende i noget helt nyt og et klart genkendeligt udtryk, men det er nok ikke hendes ærinde. Det bliver lidt af det hele, og der rykkes ingen hegnspæle.
Håndspillet musik, professionelt leveret, men desværre uden at efterlade det store indtryk hos det delvist høfligt lyttende og delvist uhøfligt småsnakkende publikum, der nok mest af alt kom for en sikker indflyvning, inden de større oplevelser ventede senere på dagen.
