Første single fra kommende Pro-Pain album

Det er efterhånden 11 år siden Pro-Pain sidst lød høre fra sig på albumfronten.  Det var med Voice of Rebellion, der udkom i 2015. Dengang var der ikke noget, der tydede på, at der ville komme så lang en albumpause. Pro-Pain havde nemlig fra den fremragende debut Foul Taste of Freedom (1992) til Voice of Rebillion (2015) kontinuerligt udgivet album, hvilket løb på på 15 af slagsen på 23 år.

Pro-Pain har dog ikke ligget stille siden. De har holdt formen ved lige ved at turnere Holland, Belgien, Tyskland og en række østeuropæiske lande tynde. Nu er der så også endelig et nyt album i sigte!

Pro-Pain har netop annonceret Stone Cold Anger, der er sat til at udkomme d. 15. maj. Åbningsnummeret fra albummet er også første single, og det kan høres her. Det er klassisk Pro-Pain, og det er godt:

Tracklisten til Stone Cold Anger:

1. Oceans Of Blood
2. Stone Cold Anger
3. March Of The Giants
4. Uncle Sam Wants You!
5. Demonic Intervention
6. Rinse & Repeat
7. Hell Or High Water
8. Scorched Earth
9. Jonestown Punch
10. Sky’s The Limit

Undertegnede skal høre Pro-Pain på punk- og hardcore-festivalen Revolution Calling i november, og jeg glæder mig allerede til at høre de nye numre live.

0 replies on “Første single fra kommende Pro-Pain album”