Jeg var rigtig glad for den muntre og løsslupne Fionn Regan på seneste album, så ved første gennemlytning var jeg skuffet over det melankolske og dystre ydre på det nye album. Men jeg har overgivet mig til fulde – Regan har begået et stærkt album i den mørkere ende af folk-skalaen.
Det er et fint, forståeligt og sympatisk forsøg, Fionn Regan gør, når han forsøger at sætte mere strøm og energi i sin karriere. Men det er, når han selv stjæler billedet med sine sange, sine fortællinger og sin behagelige vokal, at han er noget særligt. Han sangskrivning kan ikke bære alt for megen elektricitet – det er nerven i vokalen og teksterne, der holder sangene flydende, og det er tydeligt på albummets mere afdæmpede numre.