Der skues tilbage i tiden enkelte steder på Tako Lakos første egentlige fuldlængdealbum, men allermest fornemmer man dog, at bandet har det bedst, hvor de er nu, og det er forståeligt, da bandets nutid er helt fantastisk at lægge øre til.
Der er masser af gode pile i de rigtige retninger, men også lidt endnu at arbejde med, når det kommer til helhedsindtryk og funktionalitet på plade. Til gengæld er alle redskaberne fuldt til stede hos dette usædvanligt dygtige, medrivende og humørsmittende orkester.
Imponerede må folk til koncerten have været, for aldrig har undertegnede set så mange mennesker til en koncert på Pavillon Junior, så måske venter en af de større scener næste år? Det ville i hvert fald være fuldt fortjent for et band, der stadig står som et af de mest innovative og interessante acts, som den danske musikscene længe har set. Tak for festen!
Sigøjnernes sejr The Rock i København er oftest et sted, hvor de koncertaktuelle bands hører til den hårde ende i musikken, men i går…