Den relativt ukendte Detroit-baserede kvintet Blanche’s debut er en samling af velskrevne og fængende alternativ country-sange. I forgrunden står ægteparret Dan John Miller og Tracee Mae Miller, der i 1990’erne – sammen med blandt andre Jack White – havde bandet Two-Star Tabernacle. Forbindelsen mellem The White Stripes og Blanche skal i denne forbindelse dog ikke trækkes længere end til, at de er gode venner, begge fra Detroit og at Jack White spiller guitarsolo på albummets andet nummer, Who’s to Say . For hvor The White Stripes lægger vægt på den rockede lyd kommer hovedinspirationen hos Blanche fra countrymusikken.
If We Can’t Trust the Doctors… er et stemningsmættet, delvist akustisk, folk/alternative country-album. Produktionen er knivskarp og i forgrunden står Dan Millers klare og skarpe stemme, der til tider fører lytteren tilbage til det vilde vesten. På So Long Cruel World kan man ligefrem se det store åbne kaktusprægede landskab for sig – man kan næsten mærke vinden bide i ansigtet.
Melodierne er simple og stiller ikke lytteren overfor de store udfordringer. Skal der fremhæves nogle numre må det være de numre, hvor Tracee Miller synger med på sangene. Når hun gør det skiftes Dan og Tracee oftest til at synge replikker til hinanden som de eksempelvis gør det på et af albummets bedste numre, Bluedird , der er meget countryinspireret. Andre sange, der træder frem er Who’s to Say (produceret af albumaktuelle Brendan Benson) og duetten Do You Trust Me . Men der er også numre med som ikke gør det så godt. Her tænker jeg især på den kedelige Another Lost Summer .
Med debuten If We Can’t Trust the Doctors… har Blanche ikke tilført den amerikanske alternative country noget banebrydende nyt – det er hørt før fra blandt andre The Handsome Family. Det er et traditionelt album med en del numre, der træder frem og få, der falder igennem. Der savnes dog en større udfordring af genren. Mon ikke det kommer på næste album. Det håber jeg for Blanche er helt sikkert et interessant bekendtskab.
