Feist og farver

feist-can-press2007-300x300

Som opvarmning havde Leslie Feist medbragt den måske ukendte, men bestemt ikke uerfarne singer-songwriter, Jesse Harris. Han har blandt andre arbejdet sammen med Norah Jones og Bright Eyes. Efter at have lyttet lidt til hans seneste CD var det ikke med de største forventninger jeg gik til koncerten. Man skulle derfor tro, at jeg ikke kunne blive skuffet. Men det blev jeg. Hvad guitarspillet angår, var der ikke noget at komme efter, men stemmen og måden han sang på skar i ørerne. Pænt var det ikke, og at jeg ikke var den eneste, der fandt Jesse Harris uinteressant vidnede et meget talende publikum om. Derfor ikke mere om Jesse Harris og direkte over til Feist.

Allerede fra første tone fra den lille canadier, Leslie Feist, vidste man at denne koncert ikke ville blive som alle andre. Feist entrede scenen alene og begyndte at synge en lille acapella, hvor hun optog sin egen stemme som hun så loopede og sang hen over – noget, der skulle gentage sig flere gange gennem koncerten – også guitaren blev senere loopet. Ja selv publikums klapsalver blev loopet til stor fornøjelse for både publikum og Feist, der som en glad lille pige svingede håret frem og tilbage fra skulder til skulder. Med sig havde Feist tre mænd, der spillede på instrumenter som trommer, trækbasun, klokkespil, hammondorgel med mere. Også hænderne, i form af klappen, blev brugt flittigt som et ekstra instrument. Udover at være en fremragende sanger, demonstrerede Feist også at hun var en ferm guitarspiller.

I forhold til det anmelderroste soloalbum fra sidste år får sangene en del mere kant når de bliver spillet live. På CD er det ikke altid nemt at høre hvor god en sangerinde Feist faktisk er, og CDen bliver til tider alt for pænt. Live derimod bliver der eksperimenteret og musikken bliver glad og meget rytmisk og tempoet bliver sat væsentligt i vejret. Kastede man et blik rundt i Lille Vega denne aften, var man omringet af folk, der dansede til musikkens bossa-nova-agtige rytmer.

Feist fik hurtigt charmeret publikum med sin åbne og umiddelbare måde at være på, og det var svært at være andet end i godt humør i hendes selskab. Under The Bee Gees covernummeret Inside And Out inviterede Feist salens kvindelige publikum op på scenen til sig for at danse. Det resulterede i, at der til sidst stod omkring 10 piger (og 2 fyre?) og dansede med Feist oppe på scenen.

Nu glæder jeg mig til at høre om Feist kan få nogle af rytmerne og noget af charmen fra sine live-optrædender med på sit næste album.

More from Carsten Fjølner
Greg Graffin: Cold as the Clay
Skjalden Graffin Bad Religions frontmand Greg Graffin har været på sommerferie fra...
Read More
0 replies on “Feist og farver”