På en ganske almindelig søndag aften var der heldigvis mødt pænt mange op i Vega til en lille aften i selskab med vores allesammens yndlingssvenskere, det fantastiske live-orkester Bergman Rock. På trods af en beklagelig papkasselyd i Lille Vega, formåede Skånes stolthed at nå hver en tilskuer i salen.
Allerede fra første nummer, Richard Hell-coveret Crack of Dawn, var der dømt energi og show. Energibomben Thomas Öberg stod i løbet af få minutter dansende oppe på forstærkerne, og kastede vellystigt mikrofonen omkring sig. (Hvorfor bandet overhovedet medbringer et mikrofonstativ på scenen er uvist, andet end som slå-redskab for Thomas Öberg). Den fantastiske brystbuket ,ikke en knaphulsblomst, men derimod en hel buket i knaphullet, blev også kastet hid og did, og sat foran og bag i bukserne, alt imens Öberg gav sig totalt hen i sin sceneoptræden og i sin fremførelse af sangene. Et mindeværdigt øjeblik var da Öberg under et senere nummer listede mikrofonen ned i bukserne, hele vejen, indtil den kom ud gennem buksebenet, hvorefter han sang resten af sangen på denne måde – showmanship i verdensklasse. Undervejs i koncerten var Öberg også både iklædt jakkesæt, djævlekappe, kongekrone og bar overkrop i forskellig sammensætning.
Sjældent er man til en koncert, hvor der er en så uforbeholden god stemning. Alle smiler, alle er i godt humør, og energien og spilleglæden som bandet, og især Thomas Öberg, udstråler, samt den åbenlyse feststemning som ligger i numrene, gør at det er en uforbeholden glædelig oplevelse at høre sangene live, og et relativt svagt nummer som fx No More Top 10 fra den nye plade, blev også til en velkommen fællessang,
Roky Erickson nummeret Unforced Peace blev introduceret som en klassiker, og selvom det måske ikke er tilfældet i Danmark endnu, så burde Bergman Rocks version rydde vejen for klassikerstatus, for det er ganske simpelt et helt usædvanligt smukt nummer, hvor minsandten også Thomas Öbergs stemme kommer til sin ret. For nok er han fjollet og manisk, men i dette nummer tilfører han en fantastisk nerve, som gør at dette var aftenens ubetinget smukkeste nummer.
Koncerten bestod af en skøn blanding af numre fra bandets to cd’ere, og så fik vi også tre nye numre at høre, bl.a. et nummer, Even Endlesness Starts With End som blev introduceret som Bergmans Rocks bidrag til det svenske Melodi Grand Prix. Hvorvidt historien er sand er der nok lidt meget tvivl om, men et fedt nummer var det, og det er klart et tab for Schlagerfestivallen at den ikke er det svenske bidrag i Ukraine. Også koncertens sidste nummer, Connection, var nyt, og lød som et nummer, der ganske sikkert bliver hørt i Bergman Rock-sammenhæng igen. Det var utroligt fedt, hårdtpumpende, og glæden i salen udvikledes nærmest til eufori, da Thomas Öberg hentede en stol bag scenen, begav sig ned midt i salen, mellem publikum og stiller sig op på stolen, mens salen kogte af begejstring og ren uforfalsket glæde, fulgt af taktfaste klap fra hele forsamlingen. En fantastisk afslutning på en utrolig dejlig koncert.
Bandet er jo ikke kendt for de længste koncerter, men de når utroligt meget på den tid de er på scenen. I alt varede koncerten nok ikke mere end en time og et kvarter, men når man ser den mængde energi der bliver brugt, kan man næsten heller ikke forlange mere! Ved en Bergman rock koncert er der mere fokus på kvalitet end kvantitet, og resultatet er en relativt kort koncert, som stadig indeholder mere end andre bands bruger flere timer på at opnå.
Thomas Öberg lovede at bandet skulle rocke vores rødhvide røve til de blev gule og blå – Mission accomplished!
Set-liste:
Crack of Dawn
Jim
Help The Band
Legendary Look-alikes
No More Top 10
No Position
Even Endlessness Starts With End
I’m A Crab
Sleeping With The Lights On
Ekstra 1:
Bonjour Baberiba pt. II
A Real Cool Time
Bubble-Gum
Ekstra 2:
Unforced Peace
Connection
