Kraftpræstation af Sufjan Stevens
Sufjan Stevens er en mand på en mission. En ambitiøs mission endda. Missionen er at skrive et helt album om hver af de 50 amerikanske stater. I år 2003 udkom Sufjans hyldest til sin egen hjemstat Michigan og nu to år senere har han bevæget sig en smule sydpå for at lægge sin kærlige hånd om Illinois – hvilket vil sige, at der nu blot er 48 stater tilbage at lave albums om. Allerede med Greetings From Michigan: The Great Lake City (2003) og den kristne og folkede Seven Swans (2004) beviste Sufjan Stevens at han hører til blandt tidens helt store amerikanske sangskrivere – hvilket han sætter en tyk streg under med det nye album Come on Feel the Illinoise.
Come on Feel the Illinoise er et yderst varieret album, der peger i så mange forskellige retninger at det kræver en del gennemlytninger at få styr på. Sufjan viser at han både mestrer de storladne arrangementer og de stille traditionelle folkesange. Et af de bedste af de storladne numre er ”Chicago”, der kredser om den amerikanske romantisering af deres uendeligt lange highways og hvor der synges: ”I drove to New York / In my van with my friend / We slept in parking lots / I don’t mind, I don’t mind”. En tekst hvor en banal tur til New York beskrives på en måde, der gør det banale interessant – det er turen og ikke destinationen der er vigtig.
Teksterne kredser om så forskellige emner som UFO’er, bibelstudier, massemordere, Superman og meget andet og de er sammen med de flotte kompositioner en af albummets helt store styrker. Teksterne er for det meste enten rammende, rørende eller underfundige – gerne med overraskende rim… Hvem har for eksempel hørt ”Ronald Reagan” blive rimet med ”Xylophagan” før? Eller hvad med: ”We saw the lion and the kangaroo take her / Down to the river where they cought a wild alligator” og ”Stephen A. Douglas was a great debater but / Abraham Lincoln was the Great Emancipator”, der begge stammer fra det dejlige nummer ”Decatur, or, Round of Applause for Your Stepmother!”. Selvom titlen på det nummer er lang, så hører det faktisk langt fra til de længste titler på albummet. Med titler som ”They Are Night Zombies!! They Are Neighbors!! They Have Come Back from the Dead!! Ahhhh!”, ”Out of Egypt, into the Great Laugh of Mankind, and I shake the dirt from my sandals as I run” og ”Let’s hear that string part again, because I don’t think they heard it all the way out in Bushnell” er det tydeligt at en sangtitel eller sangtekst for den sags skyld ikke bare er noget der skal overstås. På trods af de humoristiske titler skal man bestemt ikke tage fejl af, at sangene er dybt alvorligt ment!
Sufjan Stevens har skrevet alle numrene selv og tager sig også selv af de fleste instrumenter. Det bliver blandt andet til guitar, bas, piano, obo, saxofon, fløjte, banjo, klokkespil og vibrafon for bare at nævne nogen. Udover disse er der også diverse strygere på de fleste af numrene, ligesom det hyppigt brugte kor The Illinoisemaker Choir kan høres på seks af numrene. På trods af alle disse indslag bliver det aldrig rodet og uoverskueligt at lytte til Come on Feel the Illinoise. At det ikke er de storladne arrangementer, der gør det alene for Sufjan Stevens, vises ved at det faktisk er de stille folkede numre der gør sig bedst. I denne kategori hører ”Decatur, or, Round of Applause for Your Stepmother!”, ”Casimir Pulaski Day” og det bedrøveligt smukke ”John Wayne Gacy, Jr.”. John Wayne Gacy, Jr., Illinois’ mest kendte seriemorder, voldtog, torturerede og myrdede 33 drenge i perioden mellem 1972 og indtil han blev arresteret i 1978, hvilket der er blevet en flot og rørende sang ud af.
”Are you writing from the heart” spørge digteren Carl Sandburg på titelnummeret da han er på besøg hos Sufjan i en af sangene. Sufjan svarer ikke på spørgsmålet, men et så godt album som Come on feel the Illinoise kan kun komme fra hjertet. På det flotte tegneserie-cover ser man Sufjan Stevens, forklædt som Superman, flyve hen over Illinois – og hvis han ikke flyver ind i et stykke kryptonit garanterer jeg for at det næste album i rækken også bliver en stor oplevelse. På det næste albumcover kunne han så passende være forklædt som Kong Midas.
