Ærlig, men ærgerligt overfladisk selvbiografi
På 134 sider giver Nanna sine læsere et indblik i det liv, hun har levet siden hun slog igennem med hittet ”Buster” fra Bille Augusts Tv-serie af samme navn fra 1984. Et hit, der sammen med Afrika-sangen, har gjort Nanna så kendt, at blot man nævner hendes fornavn ved folk hvem man taler om.
Det er efterhånden ved at være længe siden, at Nanna havde sin storhedstid, som da hun i 1984 kunne sælge 200.000 eksemplarer af Små blå breve. Ja, det gik faktisk hurtigt ned ad bakke for sangsilden, og allerede i 1988 kunne hun ikke sælge mere end 20.000 eksemplarer af Fannys hjerte. Hvad der gik galt, får man et lille indblik i, i Nannas selvbiografi, der udkommer simultant med hendes nye Cd Giv dig hen. Bogen igennem følger vi Nanna i hendes musikalske og personlige op- og (mest) nedture, der har præget hendes liv de seneste 20 år. Vi hører om en skattegæld på 1,3 millioner kroner, diverse fobier, faderens død, salget af sommerhuset og ikke mindst alle de mænd, der har haft en plads i Nannas hjerte – på godt og ondt.
Det er trist at læse om alle de ting, der i 80erne overgik Nanna og forvandlede et stort talent til en trist skæbne. Hun fortæller hudløst ærligt om sine oplevelser, men desværre er der ikke levnet meget plads til at reflektere over disse oplevelser på de 134 sider, hvilket gør bogen unødvendigt overfladisk. Dette bestyrkes af, at den er skrevet i noget der minder om talesprog, og man fornemmer, at bogen er blevet skrevet lidt for hurtigt for at få den klar til simultan udgivelse med Cd’en.
Det meste af det Nanna har at fortælle er faktisk meget interessant, men det bliver desværre fortalt på en lidt klodset måde, hvor de uinteressante og ureflekterede oplysninger står i kø. Hvem har fx brug for at høre, at Nanna engang toget til Århus for at score Lars H.U.G., for at gøre Finn Verwohlt jaloux og dermed i sidste ende for at score ham? Sidstnævnte lykkedes – det gjorde førstnævnte ikke, muligvis på grund af den mundbetændelse Nanna opdagede på færgen på vej til Århus? Listigt kalder Nanna sit forsøg på at score Finn Verwohlt. Dette og meget andet ville en strengere redaktør have fået streget i Nannas manuskript.
Undertegnede vil faktisk gerne læse endnu en Nanna-biografi. Det virker som om hun har levet et liv, der er værd at læse om – men den skal skrives af en anden, og redigeringen skal være langt strammere. Væk med de uinteressante og overfladiske betragtninger og ind med struktur og refleksion.
