Fest for islÊndinge og fÄ nysgerrige danskere
Et par timer efter, at jeg havde afsluttet mit interview med den sĂŠregne islandske troubadour, dukkede han op pĂ„ lille-Vega’s scene, til publikums store jubel. Han var ca. tre kvarter forsinket, men mandens alibi var mere end i orden. “Jeg spiller normalt nogle succesfulde gigs nĂ„r jeg har diarĂ©” var Mugisons indgangsreplik – og sĂ„ var tonen ligesom sat. Den stakkels islĂŠnding havde siddet en halv time pĂ„ toilettet inden koncerten, men han virkede til at vĂŠre frisk igen, da han gik pĂ„.
Mugison indledte koncerten med to forskellige versioner af nummeret “Sad As A Truck” – fĂžrst i en akustisk udgave, som faktisk var sangens oprindelige idĂ©. DernĂŠst i en elektronisk heavy-version, hvor Mugison samplede sit eget brĂžl, der med sin enorme kraft, nĂŠr havde blĂŠst publikum direkte ud i vinterkulden igen. SĂ„dan fanger man publikums totale opmĂŠrksomhed! Lyden var desvĂŠrre sĂ„ hĂžj, at rigtig mange stod med fingrene i Ăžrene – hvilket musikken ikke havde fortjent.
Det slog mig under koncerten, at jeg ikke hĂžrte en eneste dansker tale. Det var primĂŠrt Mugisons egne landsmĂŠnd, der var mĂždt op til koncerten, og det virkede egentlig underligt, at han ikke bare snakkede islandsk, men engelsk. Selv var jeg dog ganske tilfreds med at kunne forstĂ„ hans smĂ„, sjove anekdoter, som han Ăžste godt af under hele giggen. Som dengang han blev spurgt om han kunne drikke en hel flaske tabasco i en enkelt tĂ„r, hvilket han ikke kunne sige nej til, i betragtning af det kvindelige selskab han befandt sig i. Det resulterede i at hans gig i England dagen efter blev skĂ„ret ned til en halv time, pĂ„ grund af voldsomt mavebesvĂŠr. Eller som dengang han til en privat-koncert for et brudepar kom til at rive brudens ansigt til blods med sin guitarstreng…
I det hele taget var koncertens underholdningsvĂŠrdi i top. Mugison har altid et godt samspil med publikum, og kommunikationen gĂ„r begge veje. Og sĂ„ er det efterhĂ„nden et fast element i hans koncerter, at publikum fĂ„r lov at fĂ„ indflydelse pĂ„ musikken. “NĂ„r jeg tĂŠller 1,2,3,4 rĂ„ber I “Fuck You!” – som bliver samplet pĂ„ Mugisons medbragte laptop, og brugt i det fĂžlgende nummer. Et andet eksempel pĂ„ Mugisons scene-kreativitet var, at han havde filmet sin kĂŠreste RĂșna, mens hun synger den smukke andenstemme til “2 Birds.” Han fik en pige til at holde projektoren, som hun fokuserede pĂ„ hans guitar – sĂ„ledes at den var filmens lĂŠrred. SĂ„ kunne han vist heller ikke komme tĂŠttere pĂ„ at have sin kĂŠreste med pĂ„ scenen. I Ăžvrigt havde Mugison konstant et billede af sin ti mĂ„neder gamle sĂžn blĂŠst op pĂ„ bagtĂŠppet. Ja – Mugisons familie betyder utroligt meget for ham, og de er altid med i hans musik, pĂ„ en eller anden mĂ„de.
Det, der fungerede bedst for Mugison, var hans akustiske ballader; de meget melodiske og rytmiske “Murr Murr” og “I’d Ask”; hans velkendte hit “Poke A Pal”, og ikke mindst den fĂžlsomme og smukke sang “2 Birds” der, for mig, stĂ„r som et af de mest velkomponerede numre i nyere tid. Hans vokal fungerede upĂ„klageligt, som da han sang den kvindelige stemme i nummeret “What I Would Say In You Funeral”.
Mugison begav sig dog lidt for langt ud i nogle eksperimenter, der ikke indebar meget andet end rĂ„b og elektronisk stĂžj, og det fik i perioder publikum til at falde af pĂ„ den. Der kunne godt have vĂŠret en bedre strukturering i hans set. Men Mugisons musik er og bliver et mĂžde mellem kontraster – og det ved man jo, nĂ„r man kĂžber billetten.
Da koncerten var slut og ekstranummeret spillet, var det som om, publikum ikke ville forlade stedet. De ville have mere, og selvom teknikeren var begyndt at pille gearet ned, blev folk stĂ„ende og rĂ„bte “Mugi, Mugi!” – i sĂ„ lang tid at Mugison til sidst kom ind pĂ„ scenen igen. Han kom dog ikke for at spille endnu et ekstranummer, for som han selv sagde det: “Nu har i hĂžrt alle mine gode numre, resten er noget vĂŠrre lort!”
Men pÄ trods af at der ikke kom mere musik, var der ingen tvivl om at Mugison, publikum og undertegnede havde haft en rigtig god aften.
