Folkeeje med Fællessang
To ting skal man have i baghovedet, når man læser sig gennem denne anmeldelse. Anmelderen, det vil sige mig, bryder sig ikke om julemusik. Og med frygt for at fornærme en større skare må jeg indrømme, at Kim Larsen heller ikke er noget, der kan få mig til at klappe alt for meget i hænderne. Han er et dansk nationalklenodie og mere folkeeje end rebel efterhånden, men opleves det skulle han.
Noget tynget af en igangværende julefrokost og den dertilhørende snaps var humøret selvfølgelig højt og stemningen helt i top som vi nærmede os.
Ved indgangen mødte man de første ligesindede, rødnæsede, snapspåvirkede danskere, der alle strømmede mod Vegas midte og skalken, der snart skulle indtræde. Publikum var et pænt tværudsnit af danskere fra alle aldersgrupper og samfundslag. Der var små piger og drenge i selskab med forældre, der var overklassen og så var der alle de dedikerede livstids fans – som man vel finder til alle Larsens koncerter.
Da lyset sænkede sig efter lidt ventetid smeltede Store Vega salen hurtigt sammen til en. Den gamle mand og band entrerede scenen. Lyskegler sænkede sig fra loftet og ned over menneskehavet og det hele begyndte.
”Dejlig Er Jorden” var sang nummer et. Og det var også sangen, der dæmpede min begejstring. For lige siden jeg første gang så reklamen i fjernsynet for Kim Larsens julealbum, har det været med en følelse af mistillid til manden. Det virker bare ikke rigtigt. Kim Larsen er dansk rock og rebel. Han er ikke ”Dejlig er Jorden”, ”Højt Fra Træets Grønne Top” Og da slet ikke ”Et Barn Er Født I Betlehem”. Det virker udspekuleret og kunstigt. Som om han skal vride penge ud af danskernes lommer. Den samme følelse man har hver jul, når de evindelige ” Absolute And Ultimate Christmas Musik Yeah” plader kommer i handlen. Det har intet med jul at gøre. Jeg er en af de danskere, der forkynder og helliger den jul, som fandtes engang. Før gaveræset og julealbummene og især før Kim Larsens julealbum. Det virker Poul McCatney’sk at ville score kassen på sine gamle og udnytte dem, der ikke lader sig gå på at det.
Men kan man ignorere dette faktum og benytte de indlagte julesange til ølkøb eller toilet besøg, så bød koncerten på flere fine indslag. De gamle og klassiske Kim Larsen melodier fungerer jo stadig og er så absolut velegnet til fællessang og skrål. Disse sange var taktisk godt fordelt, og selvom man godt kunne have ønsket flere af disse, måtte man samtidig huske på, at det jo var en julekoncert. Desværre. ”Papirklip”, ”Susan Himmelblå”, ”Hawaii”, ”Soldaterkammerater” og ”Masser Af Succes” ville i mine øjne have været gode at have med. De kunne passende have erstattet julesangene.
Samlet og i selskab med julefrokoststemning var koncerten faktisk ganske glimrende. Ifølge dem jeg fulgtes med var de små indlagte Kim Larsen historier dog ganske udtrådte. Han kører lidt i samme rille det aldrende ikon. Historier om den gamle gris – som han ganske rettelig betegner sig selv som – og hans evige kamp for at beholde cigaretterne på scenen er hørt før. De bliver fortalt hver gang ifølge ganske pålidelige rygter. Men imponerende er det nu alligevel at kunne holde udsolgte koncerter tre gange i træk i Store Vega. Helt slidt er han åbenbart ikke – vores folkekære julesanger.
1. Sæt
Dejlig Er Jorden
Endelig Jul
Spillemand
Hvis Din Far
Liden Sol
Så’ det jul
Lysets Engel
En Rose Så Jeg Skyde
Højt Fra Træets Grønne Top
Hvad Skal Jeg Gøre
Jutlandia
Sømand Om Bord
2. Sæt
Midt Om Natten
Joanna
Sig Nærmer Tiden
Trængsel Og Alarm
Kvinde Min
Køb Bananer
Christianshavns Kanal
Uma Na Na
Gør Mig Lykkelig
Rabalderstræde
Kimer I klokker
Ekstranumre:
Et Barn Er Født I Betlehem
Tak For I Alt
