En psykedelisk sonisk seksuel tsunami
Mens pladebranchen konstant hungrer efter denne uges nye hotte navn, er det sÊrt nok forfriskende, nÄr det nye navn sÄ slet ikke er sÄ nyt i sit udtryk. Australske Wolfmother er af den amerikanske og engelske presse blevet udrÄbt til at vÊre det helt nye store navn, hvilket kan virke ret sÄ sÊrt, nÄr bandets udtryk retter sig sÄ meget mod fortiden, som det gÞr.
Mens pladebranchen konstant hungrer efter denne uges nye hotte navn, er det sÊrt nok forfriskende, nÄr det nye navn sÄ slet ikke er sÄ nyt i sit udtryk. Australske Wolfmother er af den amerikanske og engelske presse blevet udrÄbt til at vÊre det helt nye store navn, hvilket kan virke ret sÄ sÊrt, nÄr bandets udtryk retter sig sÄ meget mod fortiden, som det gÞr.
SÞndag eftermiddag pÄ dette Ärs Roskilde Festival var Diskant.dk sat i stÊvne med Wolfmother trommeslager Myles Heskett for at fÄ os en lille snak om hvorfor hans band pludselig er blevet musikpressens darlings, men det blev ogsÄ til en samtale om bandets nye duftserie, det ydre rum, svampe og sÄ cirka 45.000 par bryster. Selvom der var tale om et interview kun med Myles, gjorde den kombination af emner at Bassist/Keyboarder Chris Ross dog alligevel havde svÊrt ved ikke at blande sig i samtalen.
NĂ„r Wolfmother beskrives i pressen, sker det ofte ved at nĂŠvne referencer indenfor 70’er rocken og stoner rocken, men Myles har sine egne – om end splittede – bud pĂ„ genrebetegnelser.
Myles: Jeg tror det er acid-rock eller psykedelisk-rock. Det er sÄdan set det. En af mine venner kalder det romantisk pre-metal. Det synes jeg ret godt om, og jeg tror det er fordi det har en romantisk tilbageskuende kvalitet i sig. Det er ikke helt metal, men det lyder som musik fra perioden lige fÞr metal blev metal.
Chris kommer snigende bagfra
Chris: Lad vĂŠre med at lytte til Myles, han lyver konstant.
Myles: Kan du ikke give mig en massage Chris, det har jeg brug for. Hvordan vil du definere vores musik?
Chris: Jeg ynder at sige, at det er en psykedelisk sonisk seksuel tsunami.
Diskant: SĂ„ det er meget fysisk og fĂžlt?
Myles: Ja, ikke gennemtĂŠnkt overhovedet.
Selvom det ikke krÊver en lÊngere uddannelse at komme med bud pÄ bare et par af bandets inspirationskilder blot ved at lytte til musikken, henter Wolfmother dog sin inspiration fra mange forskellige stilarter.
Beastie Boys, Kyuss og Aphex Twin
Myles: Chris fik mig til at lytte til en masse hip hop, da vi mĂždtes.
Chris: Var det min skyld. Fedt. Du lyttede til en masse Beastie Boys.
Myles: Ja Beastie Boys. Og en hel masse andet.
Chris: Vi lyttede ogsĂ„ til en hel del fra Warp Records. De har den der Blech II compilation. Det er Warp Records bands spillet af Ninja Tune DJ’s. Det er fantastisk. SĂ„ lytter vi ogsĂ„ til Aphex Twin og Autechure.
Myles: Da vi mĂždtes, hĂžrte vi meget Kyuss og Fu Manchu
Chris: Ja, en masse stoner-rock. OgsÄ Queens of the Stone Age.
Myles: Ja, den fÞrste Queens of the Stone Age plade var fantastisk. OgsÄ Dessert-sessions og den slags. Vi jammede en masse, og skiftede instrumenter hele tiden. Vi havde de her Beastie Boys-agtige funk-jams, og sÄ gik vi over til at jamme stoner-rock i evigheder. Vi sÄ ogsÄ The Who videoen The kids are allright pÄ repeat, og ogsÄ Pink Floyds Dark Side of the Moon. Og da vi ville spille live, og besluttede os for at spille som et rockband, da var det bare den stil, der kom ud af os tre. Kombinationen og kemien mellem os, der jammede sammen. De her heavy-big muff riff kom bare. Jeg lyttede bare til Pink Floyd igen og igen, og jeg ville bare vÊre Nick Mason.
Chris: Da jeg hÞrte Virgin Suicides med Air, fik jeg et tilbagefald til Pink Floyd. Det album har bare den Êstetik, men taget til et nyt niveau. Og det var helt vildt fedt, og sÄ hev jeg Pink Floyd pladerne frem igen.
De to mÊnd forvandles nÊrmest til ivrige drenge, mens de remser deres inspirationskilder op, og da jeg fortÊller dem, at Roger Waters senere pÄ aftenen vil opfÞre hele Dark Side of the Moon pÄ Orange Scene, der ligger godt 50 m fra os, Êrgrer de sig godt og grundigt.
De skal nemlig videre inden.
Chris: Jeg ville vildt gerne se det.
Myles: MĂ„ske vi kan tale med ham.
Chris: Ja, han kunne mÄske komme og hÊnge lidt ud i vores bus.
Chris og Myles griner
Smukt hÄr og overskÊg
Jeps to drenge, det er de, og selvtillid mangler de bestemt ikke. Og nÄr det gÊlder spÞrgsmÄlet, hvorfor de fÄr sÄ meget opmÊrksomhed, skal de heller ikke lede lÊnge efter svaret.
Chris: Det er fordi vi er sÄ utroligt smukke.
Myles: Det er vores krÞllede hÄr. Og efter Chris har fÄet overskÊg, vil vi fÄ endnu mere opmÊrksomhed.
Chris: Det bliver helt vanvittigt. Vi kommer til at sprĂŠnge skalaen.
Diskant: SĂ„ snart vil I se fancy Backstreet Boys-lignende musik-videoer?
Myles og Chris: Det hÄber vi.
Chris: Stramt koreograferet.
Diskant: Og mÄske ogsÄ jeres egen duft serie.
Myles: Ja, fedt! Nej, jeg ved egentlig ikke hvorfor nogen gider at lytte til os.
Chris: Der er to sider til det. FÞr vi spillede vores fÞrste koncert, synes vi, vi lavede noget vildt fedt musik, men spekulerede pÄ, om andre ville synes det var lige sÄ fedt. For der var ingen andre der lavede det vi gÞr. SÄ mÄske lavede vi det forkerte, nÄr ingen andre gjorde det samme som os. Men pÄ den anden side, sÄ gjorde vi mÄske prÊcis det rigtige, ved at lave noget ingen andre gjorde. Folk ville jo bare gerne hÞre noget i den her stil.
Diskant: Hvis I selv skulle sige det, hvad er sÄ det unikke ved Wolfmother?
Chris: Vi jammer en masse, og det gĂžr andre bands ikke rigtigt mere. Halvdelen af vores set, er bare os, der fucker rundt. Og det lader til, der er en masse, der godt kan li’ det. Jeg kan li’ det. Vi giver den gas nĂ„r vi spiller.
Chris: Det gĂŠlder ikke sĂ„ meget nu, men da vi startede, var vi virkelig naive. Og den der naivitet virkede godt, da det bare handlede om at have det sjovt. Der findes mange bands derude, hvor der slet ikke er plads til at have det sjovt. Det hele er bare âWell, fuck youâ.
Chris: Ja, det handler bare om at stirre pĂ„ ens sko og tĂŠnke âJeg er sĂ„ cool, sĂ„ cool, sĂ„ coolâ.
Myles: Og det er jo ogsÄ fint, men nÄr alle andre gÞr det, bliver det jo lidt kedeligt. Man vil jo have noget, der er oplÞftende og Wuhu.
Chris: Ja, vi har den her stoner-lyd, men med en lidt anderledes vibe end i stoner-musik, Det gjorde at vi kom til at spille med en masse forskellige dansable bands. Og vi tĂŠnkte âkom, lad os for helvede bare have en festâ. Derfor fik vi nok den her upbeat-stoner-lyd. Det er ligesom âup-weedâ.
Konstant hjerteskĂŠrende
Men selvom Wolfmother er pĂ„ vej op, og det stadig er svĂŠrt at skimte toppen, mĂ„ der vel nĂždvendigvis ogsĂ„ fĂžlge nogle ubehageligheder med al den succes. PĂ„ spĂžrgsmĂ„let om medaljens gode og dĂ„rlige sider skubber Chris ansvaret fra sig â uden dog at kunne lade vĂŠre med at svare alligevel.
Chris: Det er dit interview Myles, sÄ du mÄ svare pÄ alle de svÊre spÞrgsmÄl.
Myles: Det gode er, at vi fÄr muligheden for at rejse verden rundt og leve af at spille musik.
Chris: Det dÄrlige er sÄ bare, at vi kun er pÄ et sted i mindre end 24 timer.
Myles: Nu er vi i Danmark. Vi kom kl. 12, og skal videre kl. 20.
Chris: Ja, Danmark. lego’ens hjemland.
Myles: Ja, vi fÄr desvÊrre ikke mulighed for at besÞge Legoland.
Chris: Det er jo en af tragedierne ved alt det her.
Myles: Det er jo konstant hjerteskÊrende. Man bliver forelsket i et sted, og sÄ bliver man kort tid efter ulykkelig igen.
Chris: Vi skal til Norge â Motorpsycho’s hjemland, og vi fĂ„r heller ikke mulighed for at se dem.
Myles: Vi er altid pÄ festivalerne de forkerte dage.
Chris: Ja, Primal Scream spillede her pĂ„ Roskilde i gĂ„r. Fuck, det ville have vĂŠret fedt, men vi ville nok ikke have mulighed for at se dem alligevel. Ăv. Jeg tror dog vores tourmanager sĂ„ en piges bryster for lidt siden, sĂ„ der er jo positive ting ved det hele.
Diskant: Ja, der er jo mange bryster pÄ den her festival. Ca. to stk pÄ hver pige.
Chris: Wow, det er jo meget europĂŠisk.
Myles: Men kun i gennemsnit to, hvilket jo alligevel er et ret hĂžjt gennemsnit.
Diskant: Det ville da undre mig meget, hvis et par bryster pÄ en festival er det vildeste der er sket for jer pÄ det seneste?
Chris: Du havde en ret vild oplevelse sidst i Amsterdam Myles?
Myles: Ja, jeg kÞbte nogle svampe, og de brÊndte min hjerne totalt af. Jeg havde det mÊrkeligt i to dage bagefter, sÄ det gÞr jeg nok ikke igen. I Australien er svampene fantastiske. Har I svampe her?
Diskant: Ja, men de kan dog ikke kÞbes pÄ ethvert gadehjÞrne.
Myles: De svampe vi har i Australien, gÞr, at man ser smukke farver, og sÄ lander man stille og roligt bagefter, og kan gÄ i seng. Men de her var jo ren syre.
Diskant: De var stĂŠrkere?
Myles: Ja, de var mere kemiske.
Chris: SĂ„dan skal svampe ikke vĂŠre.
Myles: Jeg kĂžber dem i hvert fald ikke i en butik igen.
Chris: Det er det, der sker, nÄr man forvandler noget til en forretning, sÄ bliver det farligt.
SĂ„ godt som Celine Dion?
Wolfmothers vej mod succesen lyder jo som det rene trip, og det er da ogsÄ svÊrt at bevare troen pÄ evnerne, nÄr alle folk omkring bandet roser dem konstant.
Chris: Jeg tror ikke helt pĂ„ det. Jeg tĂŠnker âEr det virkeligt sĂ„ godt?â. âEr det lige sĂ„ godt som Celine Dion?â. Det er der, man ved de lyver. Nej, jeg ved det ikke. Det er vildt underligt.
Myles: Vi er for tÊt pÄ musikken til at kommentere pÄ det. Vi skrev numrene for godt to Är siden, og brugte 3 mÄneder pÄ at indspille dem, og vi spiller stort set alle hver aften. SÄ vi har ikke noget perspektiv til dem mere ifht. hvor gode de er. Det bÞlger op og ned i henhold til at hade sangene og elske dem, og ogsÄ til at vÊre ligeglade med dem.
Chris: Det er lidt svĂŠrt, hvis man spiller fem koncerter i trĂŠk, og der kommer en hen til Ă©n og siger: âDet var helt vildt fedtâ, men jeg synes det var federe i gĂ„r. SĂ„ siger man det ikke til dem, og det kan godt blive lidt underligt i den slags situationer. For pĂ„ en mĂ„de vil man gerne vĂŠre entusiastisk pĂ„ deres vegne, men man har ligesom spillet de her numre fem dage i trĂŠk.
Diskant: Grunden til jeg spÞrger, er pga. den britiske musikpresses tendens til at udrÄbe det nye store navn hver uge. Er I ikke bange for at blive glemt lige som alle de andre?
Chris: Man mĂ„ jo forvente det, nĂ„r der kommer et nyt bedste band hver dag. Hvor lĂŠnge kan man blive ved med at sige, at 365 bands er de fedeste overhovedet. Nogle gange kĂžber jeg en plade, fordi en sang er god, og resten af albummet stinker. Jeg bekymrer mig ikke om et band er godt eller dĂ„rligt. Jeg kan elske en fantastisk sang, og hade alt andet de har udgivet. SĂ„ lĂŠnge man har den ene sang, er det vel det hele vĂŠrd, skulle jeg mene. Jeg er lidt ligeglad med, hvor lĂŠnge vi bliver holdt oppe â om det er for evigt eller….jeg er ligeglad.
Myles: Ja, vi har stort set allerede opnÄet alt det, vi ville opnÄ.
Chris: Ja, det er fedt at have muligheden for at spille musik, og ikke skulle have et job igen. Det var sÄdan set det jeg ville opnÄ.
Diskant: Hvis I har opnÄet det hele, hvor kan I sÄ nÄ hen herfra?
Chris: Ingen steder. Nej, vi har ikke opnÄet alt, men hvis det ville stoppe nu, var det helt ok.
Myles: Jeg er helt enig. Vi kan stadig spille igen og igen.
Chris: Vi har skrevet nogle sange og spillet nogle koncerter â Det var det vi ville. Og vi spillede bare en del flere koncerter og skrev en del flere sange end jeg havde forventet.
Ren Elvis stil
Diskant: Men hvor store tror I Wolfmother blir’?
Myles: Jeg tror vi bliver helt vildt store. Hvis vi bliver ved med at turnere i Amerika…
Chris: ..og ĂŠder al den der lorte-mad. Det bliver ren Elvis-stil â jeg dĂžr pĂ„ et toilet med en stegt banan-sandwich i min hĂ„nd. Og hovedet fyldt med syre.
PladeselskabsreprÊsentanten har allerede vÊret to gange henne ved os og med en bestemt mine og med pegefingeren pÄ sit ur signaleret at nu er interviewet virkelig ved at vÊre forbi. Jeg forsÞger alligevel lige med et sidste spÞrgsmÄl.
Diskant: Hvordan kommer det nĂŠste Wolfmother-album til at lyde?
Myles: Det bliver en del mere som Jean Michelle Jarre.
Chris: Hvis jeg lÊrer at spille keyboard, sÄ bliver det meget vel sÄdan. Jeg har forsÞgt at lÊre at spille ordentligt, og det ville jo vÊre meget interessant.
Myles: Jeg ville ogsÄ gerne have den her nordiske vibe i det. Vikinge-stil.
Chris: Det bliver den her blanding af Jean Michelle Jarre med nordisk lyd. Vi har ret stor frihed til at gÞre hvad vi vil. Mange bands har deres lyd og stil, men hvis du lytter til vores album, stritter det i alle mulige retninger, og det giver os mange muligheder. Jeg ved ikke rigtigt, i hvilken retning vi gÄr. MÄske mod Mars. Ja, mÄske optager vi den nÊste plade i det ydre rum.
