Som at være der selv
Når Mew opfører deres numre live, er der lige så meget guf for øjnene som der er kræs for ørerne. Således har bandets første DVD Live in Copenhagen været ventet med spænding, da DVD-mediet helt åbenlyst er den mest ideelle fremstillingsform for bandet.
Hovedattraktionen på Live in Copenhagen er den lidt over en time lange koncertoptagelse – optaget i starten af 2006 i en udsolgt KB Hallen. Da der var tale om Johan Wohlerts (bas) sidste koncert i Mew-regi, havde bandet besluttet sig for at dokumentere Mew i deres oprindelige form, mens det stadig var muligt.
Allerede fra første taktslag står det klart, at Live in Copenhagen ikke er nogen helt almindelig DVD-udgivelse. Koncerten starter i totalt mørke, mens lyden af et forventningsfuldt publikum blandes med lyden af en pumpende stortromme. En enkel lyskegle tændes over Bo Madsen (guitar), lige som han begynder at spille. Det samme sker over Silas Graae (trommer) og til sidst over Johan Wohlert. Den enkle men virkefulde effekt fungerer suverænt og timingen mellem de tre er helt perfekt, mens de jammer over et uigenkendeligt stykke. Først da hr. Madsen ændrer riff, genkendes radiohittet ”Special” fra bandets seneste plade …and the Glas Handed Kites. Fra det øjeblik er publikum både i K.B. Hallen og foran TV’et derhjemme fanget.
Hvorfor nøjes med fem, seks eller syv kameraer, når man har mulighed for at bruge hele tyve af slagsen. Klipperen bag produktionen er tydeligvis kommet på noget af en opgave, da koncerten skulle klippes sammen. Men de mange kameravinkler giver også pote og bevirker en alsidighed i udtrykket, som klæder produktionen. Visuelt set er Live in Copenhagen fyldt med lir. Der er kranskud, dollyture, zooms, fokusskift og alskens andre kamerabevægelser, der blender fint ind i hinanden. Gang på gang spiller filmene på scenens bagtæppe sammen med selve DVD’ens koncertoptagelse. Intet mindre end æstetisk vidunderligt.
Godt og blandet…
Mew kommer med setlisten godt rundt i deres bagkatalog, og blandt koncertens bedste numre er de åbenlyse publikums favoritter ”Am I wry? No”, ”Apocalypso” og ”Snowbrigade”. En af Live in Copenhagens mange små perler er også Jonas Bjerres solomedley med sang og klaver. Her hentes to gamle numre frem fra gemmerne, ”Saliva” fra Half Of The World Is Watching Me og ”Panda” fra A Triumph for Man, og de to smeltes sammen til et lille fint nummer.
Live in Copenhagen afsluttes som det er vanen tro ved en Mew koncert med ”Comforting Sounds”, der bare bliver ved i det uendelige. Men alting må have en ende, og efter fem helt fantastiske kvarter og 15 numre er det hele forbi. Tættere kommer man ikke på den ægte vare.
Ovenfor har fokus været på det visuelle, men lyden på Live in Copenhagen står bestemt ikke tilbage for billedsiden, da den også er noget nær perfekt. Sjældent har undertegnede oplevet et så afstemt forhold mellem selve musikken og lyden af publikum. Selve musikken træder klart frem, mens man som tilskuer er pakket ind i et tæppe af publikumslyd, så man hurtigt glemmer, at man ikke er til stede i KB Hallen.
En flok drengerøve
En times dokumentar med titlen Making of …and the Glas Handed Kites, om…tjah tilblivelsen af Mews seneste plade er det eneste stykke ekstramateriale DVD’en har at byde på. Ud ad til kan Mew og specielt forsanger Jonas Bjerre virke som en indelukket størrelse, men Making of …and the Glas Handed Kites giver et anderledes og helt befriende billede af bandet. Her er masser af små sjove drengerøvs-indslag, indslag i øvelokalet (bl.a. en meget skæv a capella version af ”Eternal Flame”), spas i studiet med producer Michael Beinhorn (der storryger cigarer) samt små underlige kunstvideo lignende mellemfilm.
Godt mikset ind i dette får man også et ganske underholdende indblik i Mews arbejdsmetoder, hvor der eksempelvis i fællesskab skrives numre som efterfølgende på primitiv vis optages på en lille billig ghettoblaster. Ingen stjernenykker her.
Hvor fuldendte koncertfilmen og dokumentaren end er, mangler der dog et ret så åbenlyst element. Hvor svært kan det være at inkludere Mews forrygende musikvideoer på DVD’en? Det er jo ikke fordi de fylder så pokkers meget, så der havde Mew altså ikke behøvet at spare.
Selvom Live in Copenhagen ikke ligefrem bugner af ekstramateriale, skyder Mew ikke helt forbi, når de dyrker devisen: Less is more! Der bliver her spillet på meget få heste, hvilket dog åbenbart har givet overskud til at kæle for detaljen i en så udstrakt grad, at det ikke er helt ved siden af, at kalde Live in Copenhagen for en af de bedste (hvis ikke den bedste) danske musik DVD nogensinde.