Richmond Fontaine leverer varen endnu en gang
Richmond Fontaine blev for alvor kendte da UNCUT Magazine tog dem til sig som deres nye kæledækker efter udgivelsen af Post To Wire tilbage i 2004. Året efter udkom det nedbarberede albim The Fitzgerald samt Villy Vlautins udmærkede debutroman The Motel Life, hvori vi følger to brødres hårde kamp mod livets, i deres tilfælde, hårde realiteter.
På Thirteen Cities, bandets syvende album, har Richmond Fontaine atter sat strøm til musikken, hvilket blandt andet betyder, at steel guitaren er tilbage, og bandet leverer et mere varieret album end det var tilfældet med The Fitzgerald – der var fremragende i al sin enkelhed. Villy Vlautins historier er stadig sangenes omdrejningspunkt, og han er skarp som altid – og en del bedre end i sin debutroman. Han formår som ingen anden at koge en mands skæbne ned på 15-20 melankolske linier. Ingen overflødige ord og ingen læggen fingre imellem – kun den barske og til tider brutale virkelighed.
Richmond Fontaine har flyttet indspilningerne til Tucson, Arizonas ørken og blandt andet fået musikalsk hjælp af Calexicos egen Joey Burns. Og det kan i den grad høres. Allerede på albummets første reelle nummer, ”Moving Back Home #2”, fyger sandet om ørerne på lytteren og havde det ikke været for Villy Vlautins tørre vokal og det opskruede tempo, kunne nummeret ligeså godt have været at finde på et Calexico-album. Trompeterne på nummeret leveres da også af Jacob Valenzula, der i længere tid har været en fast del af netop Calexico. Det er dog ikke tex-mex det hele, og bryder man sig ikke om Calexico, behøver man ikke lade sig skræmme sig væk. For selvom arrangementerne har fået mere fylde, så er det stadig umiskendeligt et Richmond Fontaine album man lytter til.
På Thirteen Cities har Villy Vlautins John Steinbeck inspirerede lyrik fået selskab af større og mere luftige arrangementer. Arrangementer der med hjælp fra folk som Howe Gelb, Joey Burns og Jacob Valenzula hylder de åbne vidder, som en god kontrast til de triste skæbner, der synges om – skæbner der flakker hvileløst omkring i den sydvestlige ørken i et forsøg på at ’finde sig selv’.
